Juleudgaven af Limfjordsporteren har formået at skille ølvandene som få øl før den.
"Den er for sød, for kunstig, for vaniljet eller slet og ret bare for meget," er de gængse argumenter fra nej-siden.
På ja-siden, hvor jeg holder til, er den en fin bastardudgave af en af de mest ikoniske danske øl.
Væk er lakridsen, alkoholen er pumpet op, og så er der tilsat vanilje og portvin. Det er sådan i grove træk forskellen.
Portvinen gør ikke det store væsen af sig; den er en stram note i baggrunden. Vaniljen kan lugtes, men efterlader et ristet bidrag, der får øllen til at smage lidt mere eksotisk end, hvordan man ellers forestiller sig ting fra Thisted og omegn smager.
Hvis du kender den, smager den meget, som den har gjort de foregående to år.
Det er godt, hvis du er på ja-siden.
Er du på nej-siden, så fisk noget andet ud fra køleskabet.