Kan du huske for 10-15 år siden, da lakrids lige pludselig skulle i alt?
Det var en vederstyggelighed.
Det skulle også i øl.
Det gjorde det ikke bedre.
På den anden side. Ingen lakrids i øl = ingen Limfjordsporter. Det ville også være trist.
Så som med så meget andet, så behøves der ikke trækkes to skarpe fronter op. Sandheden findes sandsynligvis et sted i midten.
Skæbnen ville dog at jeg for nylig endte med at servere to øl, der indeholdt lakrids, for mig selv. Det var dog ikke helt planen.
Da jeg i sommerferien var forbi Esbjerg Bryghus, der købte jeg deres Imperial Porter Double Shot of Liquid Courage. Den var på 12,5 %, hvilket er højere end der, hvor jeg er på hjemmebane, men smagsnoterne sagde lakrids, kaffe og ristet malt – så jeg tænkte, at det ikke lød synderligt sødt, men snarere kradsbørstigt, så den fik en chance.
Jeg har skrevet om det før og nu gør jeg det igen. Det er en svaghed fra min side, at jeg glemmer at kigge på ingredienslister. Det gjorde jeg først, da jeg servede den.
Første ord: Laktose. Okay, så sødme kunne nok forventes.
Næste ord: Rålakrids … og så kom det ellers som perler på en snor: Stjerneanis, fennikelfrø, lakridsrod … alt, der på den mindste måde kunne understøtte smagen af lakrids, havde fundet vej i brygget.
Smagen var derefter.
Faktisk var sødmen ikke overvældende, til gengæld var smagen tung. Hvilket blev understøttet af en forholdsvis svag karbonering.
Jeg bilder mig ind, at det var fennikelfrøene, mere end noget andet, der havde sat foden tungt på smagsspeederen.
Beslutningen blev egentlig taget allerede efter første tår, men jeg holdt ud, til jeg var en tredjedel nede i øllen. Så gav jeg op og skiftede indhold i glasset.
Da jeg ligeledes i sommerferien var et smut forbi Løkken Bryghus, der købte jeg et par flasker Fuldrigger. En Dark Ale på 5,5 %, der skulle vise sig også at indeholde lakrids.
Igen, husk at tjekke ingredienslisten.
Nu, hvor der var taget hul på lakridsøllene, så valgte at jeg at gå linen ud.
Det er ikke meget, der egentlig er at sige om Fuldrigger. En behagelig og forholdsvis dæmpet mørk øl, der ikke gjorde det store væsen af sig. Lakridsen understøttede fint resten af øllen og modbeviste de tanker, der blandede sig med bandeordene, da jeg kæmpede med Double Shot of Liquid Courage.
Så altså ... alt med måde, især når det gælder lakrids i øl.