Stovts Q&A ruller videre, denne gang kommer svarene fra Anders Heide Kleinstrup fra Lervig.
Øl fra Lervig kan bl.a. købes her.
1: Hvad var det mest positive i 2022 for bryggeriet?
2022 var "tilbage til normalen" med fokus på at geare vores On-trade op igen og stort festivalfokus. Det var tydeligt at mærke, at der var mange til events og festivaller, der havde meget som skulle indhentes og forløses efter år med nedlukning. Et andet waypoint for os var successfuld servering til 25.000 personer på en gang til stadionkoncert.
Eksporten kom også tilbage til et mere stabilt flow (ikke pandemi) med faste ordrer og en flot volumevækst i et marked presset af ekstreme shipping priser.
2: Hvad er det for et nyt år, I som bryggeri kigger ind i?
2023 bliver et udfordrende år af mange grunde, men for LERVIG, der tror jeg på, at vi efter Q1 vil få et år med et højt tempo i alle afdelinger. Vi står meget stærkt organisatorisk og der er mange aftaler, som starter op for os i 2023 (signeret i 2022), der ligger et godt fundament for yderligere push ind i det nationale marked.
I forhold til eksport håber vi efter sommeren på, at shipping rates kommer tilbage til et mere normalt niveau, så vi kan få mere volume til de lande, som ligger længere væk.
Udviklingen af vores Rackhouse fadlagringsprogram forsætter og er nu oppe på over 600 barrels, som gør, at vi begynder at få noget volume og stabilitet med planlagte releases hver måned gennem det næste år.
3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2023?
Q1 ser ud til at blive meget vanskelig både i On-/Off-trade grundet den store økonomiske nervøsitet og det pres, der er på husholdningerne og dermed flytter volumen nok i stor grad til discount/private label.
Priserne fra leverandørerne ser samtidig ud til at nå nye højder, så mange kommer til at bliver presset på både volumen, men også at med at holde deres marginer, som så bliver spist af øgede energipriser.
Jeg tror desværre, at vi må se mange kollegaer, som får det meget vanskeligt og har man ikke godt med kontanter i baglommen eller adgang på ny kapital, så tror jeg 2023 kan blive slutningen for nogen.
4: Bliver 2023 udvikling eller overlevelse for den danske ølbranche?
Har lidt svaret på dette, men nøglen er jo som altid spredning af risiko og bred distribution ind i alle salgskanaler. "Value for money" er vigtigere end nogensinde - produkt/brand og pris må være i balance for at konsumenterne vælger dig. Tror samtidig, at vi vil se, at supermarkederne rydder op i alle kategorier og fjerner det, som ikke har en høj rotation, hvilket for nogen bryggerier nok vil koste dem "bread and butter" volume.
5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Det er vanskeligt at følge 100% med i Danmark, når man sidder heroppe på fjeldet, men jeg synes egentlig, at det bør være alle de nye bryggerier, som tager chancen på trods af udsigterne. Dem er jeg imponeret over og ønsker dem virkelig succes. Jeg tror det er vigtig for branchen, at der hele tiden kommer brands til som tænker nyt og stikker til den etableret branche - det holder os på tæerne.
(Spørgsmålene er besvaret den 3. december 2022)