Så er der kommet svar fra Christiania Bryghus, hvor Niels Klintø har været ved tasterne.
Køb øl fra Christiania Bryghus her.
1: Hvad var det mest positive i 2022 for bryggeriet?
2022 bød på mange gode postive oplevelser for os - jeg nævner i flæng:
- En ny øl overtog "førertrøjen" fra Bombay - NEIPA'en The Milky Way blev den mest solgte af vores øl
- Første deltagelse på Danske Ølentusiaster Ølfestival - helt vildt med så mange, der havde lyst til at komme forbi og smage netop vores øl
- Niels Klintø vil nok sige, at det størst var vores arbejde med Cold IPA, og at vi fik en West Coast IPA'en Trainwreck på kegs og flaske
- Andet år med Christiania Beer Mile, hvor der blev sat ny rekort af litauiske Mindaugas Garmus
- LAB:X collabs med dejlige mennesker (og de bryggerier, som de repræsenterer)
- Lancering af vores Christiania BeerWalk - hvad slår en Christianit-guidet tur på Christiania, mens man nyder vores øl?
- En dejlig sommer med masser af glade mennesker omkring The Lab.
2: Hvad er det for et nyt år, I som bryggeri kigger ind i?
Vi glæder os - 2023 bliver endnu et år, hvor vi skal fokusere på det gode øl (og ikke snakke Covid... eller krise...). Vi ser frem til masser af liv omkring The Lab, nye spændende LAB:X'er, besøg udefra, collabs i udlandet, den vilde stemning til vores Christiania Beer Mile, Ølfestivallen og dejlige mennesker på vores Christiania BeerWalks.
3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2023?
At komme helskindet igennem den økonomiske krise.
4: Bliver 2023 udvikling eller overlevelse for den danske ølbranche?
Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive udvikling og fokus på det gode øl, men tror desværre det for flere bliver et spørgsmål om overlevelse...
5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Som altid går vores skulderklap til dem, der nyder Craft Beer - vi elsker at have besøg af jer på Staden, og mødes med jer på vandhuller udenfor.
Tak!