Jeg tanker lokal cider, når jeg kan slippe afsted med det.
Heldigvis virker det til, at der dukker en masse nye ciderproducenter op for tiden - også lokalt, i hvert fald her på Fyn.
Tidligere i dag købte jeg eksempelvis nogle flasker fra Drudgaard, der producerer vildcider og naturvin nogle kilometer udenfor Assens.
Forrige weekend investerede jer i et par flasker fra Rodløs Cider, der huserer i det sydfynske, og laver cider ”…på æbler fra hengemte plantager, krat og glemte træer” som det så smukt hedder, når Rodløs Cider skal beskrive, hvad missionen er.
Den ene af de flasker jeg købte fra Rodløs Cider, var blandt andet lavet på Filippa-æbler fra Hundstrup. Blot en håndfuld kilometer fra, hvor jeg trådte mine barnesko. Og det er en af de ting cider kan. Plukke ingredienserne helt lokalt, og bygge deres storytelling op omkring terroir – noget øl ikke helt på samme måde er sluppet godt fra herhjemme.
Og indrømmet.
Jeg æder det råt!
Jeg savner med jævne mellemrum den følelse jeg havde, da ølverdenen var ny og alt potentielt var godt. Nu sorteres meget fra på forhånd, og jeg er så meget på hjemmebane, at overraskelser er sjældne og små.
Men cider er nyt. For mig i hvert fald.
Jeg ved ikke, hvem der står bag, jeg kender ikke alle æblesorterne og har ingen forudfattede meninger - og det er befriende. Til gengæld ved jeg godt, hvor Hundstrup ligger, og Ebberup, og Vejstrup og de fleste andre stednavne, der optræder på etiketterne. For jeg bevæget mig rundt her på øen i 45 år.
Det hedder sig, at Fyn er Danmarks frugthave. Det har jeg ikke tænkt det store over, men nu, hvor frugten kommer på flasker, der kan jeg godt se idéen. Især når jeg kan genkende geografien.
Jeg håber udviklingen forsætter med flere små ciderproducenter. Tanken om noget lokalt forankret i glasset tiltaler mig – og det, selvom jeg aldrig ville vælge et bryggeri, bare fordi det var lokalt.
Det er noget af det smukke ved ikke at vide bedre.