For hunde, hvor det kimer i klokker, når den årlige Stjernebryg fra kælderbeholdningen bliver serveret.
I år var det en årgang 2016, der havde fundet vej til glasset!
Jeg bliver som en af Pavlovs hunde, når flasken kold fra køleskabet står på stuebordet og i det små får varmen. Det er ren autoreaktion, for jeg ved det bliver godt.
Stjernebryg har vist sig som en formidabel kælderøl. Alderen trækker den værste sødme og alkohol ud af udtrykket, og efterlader en øl, der er behageligt krydret og rundet. Derfor har tilgangen været den samme de sidste mange år. Køb 3, drik 2. En fra kælderen og en frisk. Årets friske oplevelse var umiddelbart sødere end de foregående år, mens årgang 2016 var forrygende.
Stjernebryg er indbegrebet af juleøl for mig. Det er en nydeøl, jeg ikke umiddelbart ville servere til andet end hygge - selvom jeg gerne skal indrømme, at jeg gjorde et godt indhug i husets beholdning af brunkager, mens jeg drak den. Food pairing par excellence, hvis du spørger mig.
Efter 5 år i kælderen er Stjernebryg et ubekymret stykke livsglæde på flaske, der let og ubekymret kan drikkes. Den er kraftig og krydret, selvom den er mildnet. Det er øllen man drikker, når de sidste gaver er købt, når juleaften går på hæld og ungerne er lagt til ro eller når julevemodet rammer, og man ser tilbage på det år, der er gået og i tankerne når til de ting, der ikke skete og de ting, der ikke burde være sket.
Stjernebryg kan snildt deles, men er i kraft, smag og styrke perfekt afstemt til en mand af min størrelse. Det er 40 minutters godt selskab, der skaber plads til refleksion. Og så længe, at der er Stjernebryg i kælderen til årene frem, så kan jeg roligt reflektere mig frem til, at der ikke skal røres ved min gamle jul.