Kåringen af årets øl. En opgave, der ikke er blevet lettere med årene, og derfor også en opgave, jeg flere år er sprunget let og elegant over.
En opgave, der ikke er blevet lettere, fordi der år efter år bliver en længere og længere liste over nyheder at vælge fra. Omvendt, er jeg blevet så gammel og komfortabel, at listen over nye øl jeg smager, år efter år bliver kortere. Og således burde opgaven blive lettere.
Men! For der er naturligvis et men. Da vi for nylig nåede frem til den tid af året, hvor kandidaterne skulle tælles sammen, der bestod listen af et næsten blankt stykke papir. Jeg har smagt en del gode nyheder i løbet af året – utvivlsomt flere gode end dårlige, men kun én øl havde for alvor stukket ud. Den kommer vi til.
For med pakkepost dukkede en bestilling fra Dry & Bitter Brewing up. Papkassen var pakket med deres sorte jule-IPA og så bryggeriets nye Coffee Stout Coffiend, der er en toptunet americano i ølform. Ingen lactose eller andet pjat, bare kaffe, ristede noter og mere kaffe. Jeg tager min kaffe sort til hverdag – og Coffiend, den er lige op ad min blindgyde. Den er, som de unge sagde, da jeg selv var yngre – the shit! Det her er kaffe-Stout som Vorherre tænkte den. Har du hang til øl fra den sorte skole og de gode, gamle dage – så er Coffiend den næste øl du bør prøve, og en klokkeklar toer på årets ølliste.
Tilbage til listen med den ene linje.
For øverst på skamlen står Easy Rider fra Amager Bryghus. Meget godt kan siges om denne ”dryhopped American Pale Ale”, men jeg synes selv, at jeg beskrev den ganske fint, da jeg omtalte den på Stovt tidligere på året.
”Boom, boom, bulder og brag!
Det er måske lidt tidligt at lade lyden fra de store kanoner lyde, men Easy Rider er altså en født klassiker.
Easy Rider er så simpel, så underspillet og så lige i skabet, at den kunne gøre et vaterpas misundelig. Det er en øl lavet uden udsving, underlige ideer, mystiske ingredienser og overdreven styrke. Det er en APA ramt så rent, at selv den mest fanatiske pilsnerdyrker må vakle i troen. Det er den der øl, du godt kan bestille seks af i streg uden at blive træt af den. Det er drinkability på et olympisk niveau, og det er den stærkeste ølanbefaling fra Stovt i mands minde.
Hvis du kun skal købe en sixpack mere i år, så vælg Easy rider. Hvis du ikke kan se idéen i den, når du åbner og smager den første dåse, så skal jeg ikke tøve med at kalde dig smagsblind, men ingen panik – jeg skal nok drikke de sidste fem for dig.”
Og nu Amager Bryghus alligevel er på scenen for at hente en præmie, så lad mig i forlængelse af det ovennævnte stikke dem præmien for årets release også – for den går til de seks øl, der Easy Rider inklusiv, blev lanceret på samme dag som årets øl.
I guderne må vide, hvor mange år, der har Amager Bryghus et par gange om året skudt en stak øl afsted samlet, med releasedag og hele pivetøjet. Det har alle dage været en blandet landhandel med gode øl, udmærkede øl, forglemmelige øl og enkelte elendigheder imellem. Nogle øl er dukket op igen, andre har glemslen ædt. Sådan er det, og sådan vil det altid være med nye øl.
Med deres august-release, der foruden Easy Rider bestod af NosfeRyetu, Necroshine, Spitzenklasse, Sidesplitter og deres samarbejdsbryg med Bad Seed Brewing til deres Talents & Legends serie, der leverede de seks skud, der alle sad i den inderste del af målskiven. Tak for det, det var virkelig en fornøjelse.
Og lad os så få Easy Rider på hylderne igen.