De senere år har det været antydningen af en juletradition for mig, at købe en Reindeer Fuel fra Amager Bryghus for så at kaste den i kælderen. Dette er sket i et vagt håb om, at succesraten for lagring af øl fra Amager Bryghus også gælder deres Barley Wines.
Faktisk har jeg stadig til gode, at smage Reindeer Fuel.
Hvorfor?
Fordi jeg i bund og grund synes, at Barley Wine er en horribel stilart. Det er sukkergaspedalen trådt i bund og procenterne skruet helt op på 10.
Hvorfor har jeg så købt Reindeer Fuel, når nu jeg synes, at Barley Wine er noget værre noget?
Fordi jeg har smagt et par enkelte, der efter nogle år i kælderen havde forvandlet sig til nogle potente maltbomber.
Spørgsmålet er så nu, om tre år i kælderen er nok til at bringe Reindeer Fuel derhen, hvor jeg gerne vil have den.
Det korte svar er nej!
Der er brød, der er brændt karamel og der er sikkert, hvad der skal være, hvis man evner at se lyset i Barley Wine, for umiddelbart smager Reindeer Fuel som Barley Wine gør. Lidt fladere, lidt tyndere med årene måske, men endnu ikke der, hvor den er noget for mig! Endnu?
2018 var den første årgang jeg købte af Reindeer Fuel. I kælderen står også 2019 og 2020 - og der får de lov til at stå i en del år endnu. Så ser vi om det potente kan lokkes frem når de en dag bliver serveret.