Indrømmet, det er nok forkert, at smide den følgende tekst i klummebunken, for det er ikke meget, der bliver taget til eftertanke i de følgende ord.
I højere grad er det følgende en beskeden kærlighedserklæring - ikke til en stilart, ikke til en producent eller til andet, der for alvor kan smides i én boks. Derimod til en ingrediens, der fra tid til andet sniger sig med i opskrifterne og bidrager med den der lidt udefinerbare krydrede note, der står sig godt til ikke alt for heftigt humlede øl, og bidrager til at øllet bliver fyldigt og behageligt blødt. Og nå ja, det er rug jeg taler om.
Jeg vidste egentlig godt, at jeg havde en ting for rugøl, eller måske snarere rug i øl, for rugøl er så vidt vides ikke en stilart, men bare en praktisk kasse at samle de rugholdige øl i. Den ting blev genopfrisket, da jeg i forsommeren sad på terrassen, der hører til vores kolonihavehus, og tog en Rye Beer fra Kunstbryggeriet Far & Søn op fra den storblomstrede termotaske jeg havde medbragt.
Som jeg sad der mellem hus, hæk, gyldenris og elefantgræs, der kunne jeg ikke lade være med at savne et stykke smørrebrød med flæskesteg, for hvor havde det dog været en optimal parring til den på en gang milde, men smagsmarkante øl fra Kunstbryggeriet.
For nylig var jeg der så igen, da jeg fandt Jubilæums Rugøl 2019 fra Herslev Bryghus frem fra skabet. Fyldig, rundet, let vinøs, mildt karboneret og næsten spildt på bare at blive indtaget i mit eget selskab, for hvor ville den dog have stået godt til en kraftfuld simreret eller det klassiske kolde bord. Jubilæums Rugøl 2019 har med sine 11% kraft nok til, at spille op mod både fedt og salt, selv snaps ville den uden de store problemer kunne gøre selskab.
Jubilæums Rugøl 2019 kan stadig købes fra Herslev Bryghus hjemmeside, så det gjorde jeg (igen), sammen med de andre rugøl, der var på lager i det midtsjællandske. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den kommer til at spille perfekt til juleanden.
Forleden tog jeg så Thisted Bryghus Rug-øl med hjem fra Netto. Mere kantet, mere spids, mere rugdreven end de andre nævnte, men igen sad jeg og savnede en håndmad med svinekød i en eller anden form.
For at fuldende opremsningen, fik jeg også fundet en Rye King fra Amager Bryghus frem fra kælderen, for at blive mindet om, hvor god en øl jeg synes den er og… og… og… Jeg har nok gjort mit ærinde klart. Rug i øl kan noget. Noget godt, noget måske en smule overset og noget, der står forbandet godt til det danske køkken.
For en håndfuld år tilbage gik snakken meget omkring øl og mad i forening. Hvorfor ser vi ikke bedre øludvalg på restauranterne? Und so weiter… Selvom pilsner og lagerøl er de klassiske kort til det danske køkken, så ville en fornuftigt brygget mild rugøl kunne trumfe dem af bordet. En oplagt idé til eksempelvis Jacobsen, der i høj grad synes at være øl brygget til, at skulle kunne gøre sig godt på spisebordet.
Rug kan sniges ind i alle stilarter, så det måske noget pjat at rose ingrediensen så entydigt. Men brugen af rug efterlader også en rød tråd i øllene, der kan smages. Brugt rigtigt, ville rug være alle tiders afsæt for at skabe en øl til spisebordet, der kunne fungere som den vindræber ølbranchen længe har ønsket, at øllet kunne være.
Tror jeg.
Start eventuelt selv i det små og hiv Thisteds Rug-øl med hjem til et stykke ristet rugbrød med flæskesteg, og overvej om der ikke kunne være noget om det.