I morgen, d. 7. november udkommer Christian Andersens bog ”Den Nøgne Øl” på forlaget Turbine. Bogen er skrevet i samarbejde med Jens Eiken og målet med bogen er at sætte pilsneren tilbage på øldrikkernes dagsorden. Over 380 sider går de bag om pilsneren via anmeldelser, interviews, opskrifter m.m.
I forbindelse med udgivelsen har Stovt trængt Christian Andersen op i et hjørne og aftvunget ham svarene til den nedenstående Q&A.
1. Hvor stammer din fascination af pilsneren fra/hvad er det den kan, som andre stilarter ikke kan?
Underspillet nydelse. Jeg finder behag i nuancer. God is in the detail. Pilsneren er for mig en grundøl, en referenceøl. Du kan smage, hvad drikken er lavet af. Her bliver dine smagsløg nulstillet efter fx noget smadrevand af en NEIPA. Pilsneren er med sine kerneværdier understatement og balance uden for våbenkapløbet af mersmag og bryggernes tivoli af aromaer, som i al for lang tid har sat dagsordenen i ølrevolutionen.
2. Da du præsenterede bogen for mig, der skrev du både, at den vil skabe debat og andetsteds, at du måtte tage de slag, der fulgte med. Hvad er det du udfordrer?
Den nøgne øl typeinddeler fx pilsneren – i to hovedtyper (tjekkisk og tysk) samt 17 undertyper, herunder bl.a. ’den hurtige pilsner’ kölsch – ja, en overgæret type øl. Jeg tror, at fx inddelingen af pilsner familien i typer kan vække til debat. Mon ikke også, at en brygger eller to vil reagere på kapitlet om dansk pilsner i bogen, ”Dansk pilsner findes ikke”. Bogen er styret af smag, ikke af dogmer. Det vil sikkert også støde nogen.
3. Der kommer en øl i forbindelse med bogen, vil du fortælle om den?
På Herslev Bryghus brygger vi pilsneren Plzener, som er en af bogen 10 opskrifter på pilsner. Andre er fx Brut Pilsner og Mousse Pilsner. Om kort tid går brygger Mads Olsen, Herslev, og Jens Eiken, brygmester og forfatter til bogens tekniske dele plus opskrifterne, i gang med gulvmalt, Saaz og dekoktion i Herslev. Opskriften er et forsøg på, måske lidt uoriginalt, at genskabe den originale pilsner fra 1842. Uropskriften er ikke tilgængelig, men vi støtter os til den bedste kilde: Bogen Pilsner-Bier (1929) af den østrigske professor Eduard Jalowetz.
4. Pilsneren synes de senere at være kommet længere frem på scenen, men det er samtidig en stilart, der virkelig deler vandene og skaber debat – har du et bud på hvorfor?
Uvidenhed, fordomme. Pilsner er altså andet end Corona og Heineken – eller, for den sags skyld, alibi-pilsneren Høker Bajer fra Hancock. Der burde være plads til en ædel pilsner i IPA ghettoen, som nogle ølbarer har forvandlet sig til. Jeg forstår godt antipatien mod pilsneren hos de mange nye bryggere. Der var mere oprør i at brygge alt muligt andet end pilsner, mere revolution. Og måske en kuriøs detalje: De nye bryggere var næppe i stand til at brygge den nøgne øl pilsneren.
5. Sammensætningen af bogen med interviews, opskrifter og anmeldelser virker meget klassisk. Er der brug for flere af denne slags bøger om øl?
Læseren vil opleve en personlig bog. En bog med holdning. Der findes ingen bøger hverken på dansk eller internationalt, som beskriver pilsneren så indgående og originalt som denne bog. Der er en del ekstra gaver i bogen, fx et nyudviklet smageskema. Udover de sædvanlige issues såsom duft, udseende, etc. er der følgende tre tilføjelser:
- Det væsentligste ved øllen - Det glemmer man ofte, ikke?
- Rytme – begyndelse, midte, finish, eftersmag. Hvordan er øllens rytme fordelt på de fire udviklingstrin.
- Forbedringspotentiale – ja, ligeud: Kom med et forslag til at gøre øllen endnu bedre. Måske et trin i smageskemaet for den mere øvede tunge.