Der var engang, hvor Stovt delte karakter ud når der blev anmeldt øl. Det bliver der ikke rigtigt mere – hverken delt karakterer ud eller anmeldt øl – og så alligevel - for det hænder, at der hives flasker op fra kælderen, der bliver gransket, smagt og vurderet på skrift. I denne anmeldelse tilfalder den skæbne Det Lille Bryggeris Dark Ale, der i 2015 kom i denne oak aged-udgave for at fejre bryggeriets 10 års fødselsdag. Det fører os tilbage til det med karaktererne, for da Stovt anmeldte den almindelige udgave af denne øl blev det til et ganske flot 10-tal.
Med en bedst før dato sat til oktober 2020 gætter jeg på, at øllen i skrivende stund er 3½ år gammel. Det er dog ikke meget, der mærkes til alderen – hverken visuelt, hvor der under ophældning former sig et markant hvidt skum ovenpå den mørke øl, eller under indtagelsen, hvor øllet stadig bobler og prikker, mens alkoholen ganske tydeligt kan smages.
Trods alderen er der masser af kant i glasset, som nævnt synes hverken alkoholen eller karboneringen at være fadet ud, samtidig er der masser af røg i glasset. Alt det er det umiddelbare indtryk, mens der i baggrunden fornemmes noter i retning af brændt portvin, med en let vinøsitet. De to spor kører dog indledningsvist helt separat, men nærmer sig langsomt hinanden i takt med at øllet bliver en smule varmere. De holder dog afstand og når aldrig at omfavne hinanden.
Oplevelsen af Dark Ale Oak Aged er ganske god, men underligt uforløst da øllen ikke bærer præg af at have været gemt væk i et par år. Sådan kan det gå, og vel hellere det, end en lagret øl, der er stået helt af?