Der skal ikke herske tvivl om, at mit yndlingsfag det sidste år af min handelsskoletid var markedsføring. Måske ikke så meget på b-niveau, hvor jeg og resten af min gruppe blev truet med udsmidning efter at have fremlagt et projekt om en fiktiv parfume opkaldt efter et spansk ukvemsord, der kom i en penisformet flacon med en helt unik sprøjtefunktion - det til trods for, at dette var i en tid, hvor Jean Paul Gaultier var på sit højeste.
Så har var der højere til loftet i tilvalgsfaget markedsføring på a-niveau, hvor vi havde et kreativt dream team som undervisere, der bestod af Arne, der senere blev direktør for GOG og Povl, der ejede en andel af tegneseriebutikkerne Comix, der gav os plads til at være de hormonramte skidesprællere vi nu engang var. Uanset niveauet, så var det i de år jeg lærte ord som segmentering og målgrupper, og netop målgrupper er emnet for denne klumme.
Måske du har bemærket det, måske ikke – men i den seneste tid har Crafted By markedsført sig til kvinder på en, tror jeg, ganske tidstypisk facon via sponserede opslag på Facebook. Der bliver i de fire opslag jeg indtil videre har spottet (jeg har desværre kun screendumps af de tre) slået på den foreståede påske, øllet som gaveidé, øllet som den fuldendende gimmick og ikke mindst det personlige præg.
Jeg mindes ikke at have set Carlsberg henvende sig direkte til kvinderne, siden de lancerede Copenhagen for nogle år siden. Copenhagen ramte for snævert og var derfor ikke et levedygtigt produkt. Her markedsfører Carlsberg et allerede eksisterende produkt, men til et mindre udsnit af målgruppen, hvilket som markedsføringsplan giver mere mening end at udvikle, producere, lancere og så målrette et produkt til en mindre målgruppe.
Det jeg finder interessant er, at selvom de sponserede opslag går efter kvinderne som forbrugere, så går de ikke efter kvinderne som slutbrugere. Det er gaveidéen, det er gaven til manden, der har alt og det er det personlige præg på (påske)bordet – til gæsterne.
To af de sponserede indslag linker til bloggere – dels til AnneMetteVoss.dk og dels til JulieVonLyck.dk. Det er fascinerende at se øl blive smidt igennem blogmaskineriet, som emne for sponserede opslag. Julie Von Lyck roser et produkt, som det fremgår hun ikke har smagt – men hun har smagt andre varianter hos sine forældre, læs: hun har heller aldrig købt produktet. Annemette Voss går også uden om smagen, men holder fokus på øllet som det personlige prik over i’et på frokostbordet.
Jeg forstår ikke den type blogs, eller jo, men jeg forstår ikke behovet for at følge dem – jeg er så heller ikke målgruppen. Jeg tænker, at dét at følge den type blogs, må være som at følge én, der sidder som kurator på, hvilke reklamer hun tænker jeg skal se. Der bliver da heller ikke lagt fingre imellem når Julie Von Lyck skriver at ”hun elsker at arbejde med brands, der giver mening for mig og mine læsere”.
Da jeg efter en kort jagt i min kvindelige omgangskreds fandt én, der læser denne type blogs, og fik spurgt, hvorfor hun fulgte dem, var svaret ”inspiration”. Og som inspiration fungerer de ovenstående blogindlæg sandsynligvis ganske fint for den tilsigtede målgrupppe.
Der er sikkert både penge og goder at hente ved den slags omtaler, men ingen troværdighed. Vi ser det også hos ølbloggere, der anmelder sponserede øl. Den gode anmeldelse er ikke troværdig, og den dårlige anmeldelse ender som regel som en produktbeskrivelse i stedet for, hvor indtrykkene bliver erstattet af teknisk data.
Hvad kan vi så lære af det? Jeg ved det ikke, der er ingen morale at komme efter, det er bare sådan det er. Men for 10.000 kroner skal jeg gerne anbefale din øl til påskebordet.
Epilog: Efter at klummen var færdigskrevet dukkede et nyt sponsoreret opslag op i mit Facebook-feed. Det lægger hverken til eller fra ovenstående, men kan findes på Herregaardsdroemmen.dk - hvor du også bør tage dig tid til at læse den sponsorerere bryllupsreceptionsfortælling, det er next level marketing, der batter.
