Da jeg sidste sommer gæstede Fanø rendte jeg ind i den nu afgåede direktør for Fanø Bryghus, Claus Winther, der forærede mig fire flasker Evil Twin fra dengang, hvor Evil Twin blev brygget på øen (og på bryggeriet). Blandt flaskerne var Even More Jesus i en udgave, der har været en tur på et portvinsfad før den blev flasket. Lidt roden rundt på nettet kunne datere flasken til marts 2013, hvilket vil sige, at den sov stille ind lige før den rundede de 6 år.
Jeg er ikke den store Even More Jesus fan, hvilket jeg fik afklaret ved en vertikalsmagning for et par år siden. Men det til trods, så tog det ikke lang tid at konstatere, at der var mere ved denne flaske end da jeg smagte udgangspunktet.
Der skulle ikke meget mere end en ophældning til for at få at en indikation af, at der kan være alder i flasken. Bortset fra et par symbolske bobler midt i glasset og en lille farvet krusning da øllet bruser op, viser øllet intet tegn på liv. Duften efterlader trods de 12% heller ikke de store udslag af alkohol, men nogle virkeligt behagelige noter af portvin, der blander sig med øllets mørke, chokoladeagtige ristede udtryk.
Første indtryk af smagen hvirvler rundt som en kugle på en roulette, der ikke ved, hvor den skal lægge sig til hvile. Først lander indtrykket på lakrids, for med det samme at hoppe videre til næste fordybning, der hedder indkogt rødvin med chokolade. Mundfylden er fantastisk – massiv, rund, blidt karboneret og med en intens smag. I bagklogskabens klare lys ville jeg ønske, at jeg havde serveret øllen sammen med noget, for alene er den en (for) voldsom oplevelse. Smagen er dog heldigvis mindre sød og med langt mere karakter end standardudgaven af øllen. I takt med at øllet får lov til at stå, fylder de brændte noter mere og mere, mens fadpræget langsomt træder i baggrunden uden at give slip.
Som oplevelse er Even More Jesus absolut godkendt, men også i overkanten intens til at være en nydelse hele vejen igennem, når man som jeg vælger at drikke den A: Alene og B: Uden at servere den sammen med noget. I selskab med Doves ”The Last Broadcast” gled den dog fint ned på cirka samme tid som pladen varede.