John Holl, redaktør på Craft Beer & Brewing og tidligere redaktør på All About Beer, begik i efteråret bogen ”Drink Beer, Think Beer”, der blev bestilt mere eller mindre i samme øjeblik jeg erfarede, at den eksisterede. John Holl er nemlig værd at læse, når han i sine artikler beretter og fortæller. Jeg følte mig da også i godt selskab gennem bogen, men mere end en berigende forelæsning, der blev det til en omgang hyggesnak fra din yndlingsonkel, jovist er du i godt selskab, men samtalen bliver aldrig rigtigt interessant.
”Drink Beer, Think Beer” lander mellem to stole, for den vil gerne give indsigt, men samtidigt henvender den sig til folk, der er nye i øllets verden. Og det bliver sgu lidt ferskt, når man har drukket øl i nogle år. Det indledende kapitel om det moderne øls indtog er ganske interessant for både store og små, men i det efterfølgende afsnit om øllets fire hovedingredienser bliver det hele en smule for lyserødt når John skal sælge varen og udpensle nuancerne.
John Holl har en forholdsvis romantisk tilgang til øllet, og lider også under det fænomen som ofte opleves i amerikansk ølskriveri, at Europæisk øl åbenbart er en uendeligt fascinerende kilde af uberørt tradition, hvert bryggeri har sit eget helt særlige glas, der ALDRIG er sådan et stakbart pintshaker-glas, eller hvad filan de hedder, stilarterne brygges helt historisk korrekt og lignende bavl, der måske nok passer på nogle bryggerier, men skyder pænt ved siden af tingenes virkelige tilstand.
Således bølger bogen frem og tilbage. Du bliver lidt klogere, når du læser afsnittet om at smage på øl, men tilsvarende dummere når John Holl lommefilosoferer om livet på barstolen og hvor flaskerne kommer fra.
Bogen er skrevet som en introduktion til øllets verden, derfor vrider jeg mig, når jeg læser det følgende: ”How can we appreciate the latest IPA craze – be it hazy New England, or the dark-malt-forward black IPA – or whatever is coming next if we don’t appreciate the beers that came well before, going back to the original Bass All from Burton upon Trent, or even earlier”. At du som øldrikker kun kan nyde øl, når du kan sætte det I en historisk kontekst er en gang ekskluderende bulllshit, der hiver øl op på en piedestal, hvor den intet har at gøre. Det er som at sige, at du kun kan nyde musik, hvis du har indgående kendskab til The Beatles – og selvom The Beatles var et vigtigt skridt i den moderne musiks udvikling, så er det meget, meget langt fra ophidsende at lytte til det i dag. Bull-shit!
Men! Alligevel er du i godt selskab bogen igennem. John Holl skriver i et levende, nærmest talende sprog, der gør at den ene side tager den anden. Og om ikke andet, så er bogen en god undskyldning for lige at få opfrisket sine standpunkter i forhold til øl. For John Holl har meninger undervejs, til tider lidt fortænkte og fortærskede, men han resonerer godt.
På en af de sidste sider rammer han endda lige ind i ét mine af synspunkter: Øl er bare øl. ”In the end it comes down to giving the consumer what they want. If it’s a beer that’s been launched into space, great. If it’s one for folks who run marathons, you got it. If it’s the beer you’re convinced is just crazy-bananas good because you stayed in line all night long to get it directly from the source, fantastic. The main thing to remember is that it’s just beer. It was never meant to be the all-encompassing giver and taker of life. It is just supposed to be beer”.
Du dør ikke, hvis du ikke får læst “Drink Beer, Think Beer”, men har du et par timer til overs, så er den fin nok at få under bæltet, men nogen stor bog, det er den ikke.