Som det var tilfældet sidste år, så starter Stovt det nye år op med en runde Q&A til en stribe danske bryggerier. I dag er det Jannik Sahlholdt fra Sidekick Brewing, der fordeler sine svar med løs hånd.
1. Hvad var det bedste ved 2018 for bryggeriet?
Det var samarbejdet med Braunstein, hvor jeg får brygget mit øl.
2. Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2019?
Det er at få brygget mere øl og flere typer samt udbygge netværket af barer og butikker, der sælger vores øl.
3: Hvor meget øl producerede I i 2018 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2019?
Vi producerede ikke nok øl i 2018. Blandt andet fordi min mor fik kræft og døde i foråret. Det har haft stor indvirkning på driften.
Vi skal lave mere øl i 2019.
4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2019?
At markedet ikke vokser lige så hurtigt som tilgangen af ny brygkapacitet og nye bryggerier.
5. Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2018?
Det ved jeg ikke. Jeg har ikke haft overskud til at følge med i alt, der er sket i Danmark på ølscenen i år.
6. Hvad var den bedste danske øl i 2018?
Det er det samme med den bedste øl. Men samtidig så er det 30 år siden i år, at den første Limfjordsporter blev tappet. Det er jo så vild at den stadig holder, som en af Danmark bedste øl i dag. En Craft Beer fra før ordet var opfundet!