Jeg har en fæl tendens til, at tage øl op fra kælderen, slette dem fra kælderlisten og så stå tilbage uden helt at ane, hvor lang tid flasken har været stuvet af vejen. Således er det også tilfældet med denne fadlagrede udgave af Stjernebryg fra Herslev Bryghus, men for en gangs skyld springer etiketten mig til hjælp. Øllen er brygget i 2011 og blev sluppet fri som et jubilæumsbryg i 2014, da bryggeriet fyldte 10 år. Det betyder, hvis altså man kan følge den umiddelbare logik, at denne udgave af Stjernebryg har tilbragt tre år på whiskyfade. Det er meget! Voldsomt meget faktisk, men måske den er taget af fadet tidligere og har fået lov til at leve et stille liv på flaske indtil jubilæet – svaret blæser i vinden.
Denne udgave af Stjernebryg stammer fra en tid, hvor øllen holdt en alkoholprocent på 8%, men hvis du holder flasken op til alkometeret, så giver den udslag på 10%. Alkoholen er dog pakket pænt ind, på samme måde som den er i en vellagret portvin. Smagen er krydret, karamelliseret og let oxideret. Og langt, langt bedre end det lyder på skrift. Det er intenst, det er medrivende og det er begrænsningens svære kunst, for det er på en og samme tid fantastisk godt, men også overvældende intenst. Der er meget langt, fra Stjernebryg som du kender den, til det, der lige nu troner i glasset foran mig. Kanterne fra alkoholen er væk, den overdrevne sødme er væk og selv om jubilæumsbrygget er intenst, så har den alligevel en lethed over sig. Fadpræget er der, og så alligevel ikke. Der er ingen noter af whisky, men øllet er rundet og oxideret, i sjældne øjeblikke har den også et præg af madeira, sherry eller lignende dessertvin.
Det er synd og skam, at jeg ikke fik delt denne flaske med nogen. Lidt over halvvejs må jeg give fortabt. Ikke at der er noget som helst dårligt at sige om øllen, det blev bare for meget af det gode. Jeg tror ikke, at jeg før har kaldt et glas øl for en smuk oplevelse, men det sker nu. For mens jeg med glasset i hånden i et par minutter betragtede julelysene på gaden, der lyste gaden op, mens branderter sejlede både ud og hjem, og bilerne og busserne kørte deres ærinder, der blev det til ét af de der sjældne øjeblikke, hvor man får lov til at stå med noget helt unikt midt i noget så dagligdags som en lørdag aften. Og det er sgu smukt.
