En stærk cocktail af arbejde og manglende bud gjorde, at Stovt ikke bidrog, da der i sidste uge blev uddelt #beerbloggerawards. Jeg har intet bud på årets ølbar, årets ølnyhed, årets ølbegivenhed eller årets udenlandske bryggeri, men kategorien årets danske bryggeri vil jeg godt, nu hvor årets sidste slutspurt på jobbet har lagt sig, kaste et par ord efter.
Kandidatlisten er lang, i teorien i hvert fald, for der er fandeme mange bryggerier her til lands for tiden. I virkelighedens verden er den dog langt mindre. Havde valget skulle findes blandt mine umiddelbare favoritter, så havde vi været nede omkring en håndfuld eller to, men årets top-2 er ikke nødvendigvis de bryggerier jeg har købt mest øl fra, men til gengæld bryggerier, der på hver deres måde har imponeret mig.
Åben slog dørene op lidt nord for Kolding i 2017. Siden da er bryggeriet gået fra at være en jysk kuriositet til stille og roligt at have fundet et fodfæste, hvorfra de uden de store armsving løbende har slået navnet på deres geschäft fast. Hos Åben brygges der øl med fokus på drinkability, der burde tiltale de fleste, når man støder på dem ude i byen, uden at der derfor skal sættes et lighedstegn til en nogen former for kompromis.
Når jeg gerne vil fremhæve Åben, så er det fordi jeg ikke kan lade være med at være imponeret over, hvor gennemtænkt det hele virker. Fra logo og labeldesign, til et ølsortiment på over 20 øl, der stilmæssigt holder en stram kurs, hvilket giver bryggeriet en klar profil. Læg dertil historien om et bryggeri i en gammel landejendom, der er delvist ejet af en landmand, der selv høster noget af det byg der bruges i øllet – og det ligner så småt et glansbillede. Jeg er ret spændt på, hvordan Åben videre udvikler sig, og ret imponeret over, hvor langt de er nået i løbet af det første halvandet år. Selv i et trængt marked som det vi ser for tiden, der er jeg ikke i tvivl om, at de nok skal finde, indtage og udvide deres plads. Store skulderklap herfra, også selvom det kun blev til en andenplads.
Årets bryggeri på Stovt skal findes i Det Sydfynske Øhav. Havde der været en årets nye brygger-kategori på plakaten, så var Svendborgsund Bryghus også løbet med den. Svendborgsund Bryghus udsprang tidligere på året af det nu hedengangne bryggeri Abelgren & Ramvad, da Bo Abelgren Ehlers og hans kone Susanne satsede hele butikken og ombyggede et gammelt autoværksted til bryggeri med privatbolig omme bagved.
Jeg tror, at de med den model de har lagt for Svendborgsund Bryghus, har fat i den lange ende – og jeg håber virkelig, at jeg har ret. Svendborgsund Bryghus har i løbet af bryggeriets forholdsvis korte levetid fået skabt en solid lokal støtte omkring bryggeriet, der gør, at det er muligt for dem at afsætte en stor del af deres produkter direkte fra bryggeriets butik. Det betyder højere dækningsbidrag og indtjening (der så forhåbentlig dækker de ekstra udgifter, der er forbundet med butiksdriften). Det tror jeg, bliver en model, vi kommer til at se meget til i løbet af de kommende år.
En lokal forankring betyder også at bryggeriet er mindre sårbart i forhold til hype og tendenser, der spiller mindre ind. Bryggeriet producerer en ganske udmærket standardserie på tre varianter, der rammer bredt. Den bliver suppleret med one-offs, hvilket også betyder, at Bo får lov til at folde sine evner indenfor sort øl ud, til stor glæde for blandt andet Stovt. Senest er der blevet lanceret en ølsnaps. Alt sammen er det elementer, der holder nysgerrigheden ved lige, uden at det er nødvendigt, at sende nyheder på gaden hver eneste uge for at fastholde kundesegmentets interesse.
I løbet af det første leveår, der endnu ikke strækker sig over 12 måneder, der har Svendborgsund Bryghus fået lagt et solidt fundament for noget, der forhåbentlig kan vokse sig noget større uden at det vokser sig for stort til at bibeholde det lokale fundament.
Og, hvis vi lige skal opsummere – årets bryggeri på Stovt.dk: Svendborgsund Bryghus.