Mikkeller Bar Odense afholder i weekenden 3. maj til 6. maj Warpigs Weekend, hvor husets haner bliver overtaget af bryggeriet fra Kødbyen. Og taplisten ligger op til noget godt.
Stovt bad barmanager Lukas Marmer Hohwü om et smide et par ord om, hvad vi skal forvente: ”Vi glæder os til en weekend hvor vi kun serverer øl fra Warpigs Brewpub i København. De er efter vores mening et af de skarpeste bryggerier i Europa lige nu, især hvis man kigger på kvaliteten over hele linjen. Warpigs har fra starten af sat barren højt og hvert eneste bryg er lige en tand skarpere end det forrige. Vi har 19 forskellige øl, som vi vil showcase i løbet af weekenden (læs: Vi vil skifte ud i løbet af dagene og rotere udvalget på fadlisten). Vi får nogle af deres klassiske bryg, nogle nye eksperimentelle bryg, samt nogle af deres helt store øl.”
Hvis du ikke er på hjemmebane når det gælder Warpigs, så frygt ej - Stovt fik Lukas til at fremhæve fire øl, der ifølge ham er særligt værd at gå efter:
YouFuckedMeUp & ImFurious (Nitro) Coffee Lactose Stout
"Allerede legendarisk kaffestout, nu i en nitro version!"
Berries + Cream
Raspberry Cream Ale
-
"Brygmesteren Lan Xins egen hjemmebrygopskrift. Det var denne, der banede vejen for hende!"
X BA Bourbon + Vanilla
BA Imp. Stout
"15% ren luksus lagret på Jack Daniels fade med vanilje!"
Mo'Saic Mo'Problems
Single Hop IPA
"Den taler vist for sig selv. Alle elsker Mosaic."