Vi valgte at starte med Pale Blue Dot, der med sine 7,2% er en smule stærkere end feltets alkoholsvageste indslag. Vi blev dog enige om, at blåbær næppe ville være så intenst som de hindbær, der er at finde i Lapse of Reason, der holder 7%. Begge er belgiske Golden Ales, der har fået ni måneder på egetræsfade og siden er blevet blendet med de omtalte bær.
Pale Blue Dot går ikke ned på syrlige noter. Det kan duftes og det kan smages. De syrlige noter kryber ind overalt. Alt synes for så vidt balanceret indtil eftersmagen tager over, og der skrues helt op for de knarvorne noter. Bærrene går fint igennem, duften er behagelig med en opadgående kurve i takt med at den får lov til at trække vejret. Bortset fra en lidt for heftig eftersmag, så er Pale Blue Dot en meget ligetil øl, der burde kunne drikkes af både begynder og mere garvede drikkere af surt øl(8).
Lapse of Reason ligner i glasset mest af alt tynd jordbærsaft, med sin tynde, lyserøde farve. Duften er noget mere overvældende end i Pale Blue Dot, og er intens, frugtig og frugtrig, og med duft af både surt og sødt. Smagen er en underlig fisk. En smule vandet, hvilket fremhæver det syrlige, der derfor får lov til at fylde for meget til min smag. Ikke en mening, der blev delt på den anden side bordet, men Lapse of Reason går ikke hjem i min verden(7).
Crimson Queen er er med sine 10,2% tungere at lege med end de andre. Det er en flamsk Brown Ale, der har fået 13 måneder på fad og til sidst er øllet blevet blendet med sorte kirsebær i tre måneder. Farven er markant mørkere end i de andre øl, og skummet har et fint lyserødt skær. Duften er diskret og rummer intet overgjort. Smagen er langt fyldigere end i Pale Blue Dot og Lapse of Reason, og balancerer på en måde, de andre ikke formår. Kirsebærrene går tydeligt igennem og det er virkelig et velkomponeret glas øl(10).
Jeg havde nok håbet på mere, men synes samtidigt, at Crimson Queen viser, at der er masser af muligheder og potentiale. Lad os bare se noget mere af den slags fra Dry & Bitter.