Gose er fantastisk. Færdig, basta. Men! Noget er naturligvis bedre end andet.
Det er ikke første gang Stovt kører en Gose-smagning og det er med god grund. I en ølverden, hvor surt er konge, der er Gose min Prins Knud. Den sande tronfølger! Stovt har hevet en flok arveprinser ned fra hylderne for at se om nogen er mere tronfølgeværdige end andre. Øllen er listet i den rækkefølge de blev smagt i og husk!! Stovt følger 13-skalaen.
Anderson Valley – The Kimmie, The Yink and the Holy Gose Ale 4,2%
Det er et hårdt udlæg fra Anderson Valley. Topklassisk Gose. Duften er intens, men øllet er let og lige i øjet. Det her er en Gose som den skal være. Let, lige til og med tilpas meget saltet modhage på til at det ikke bare ryger lige ned i løgneren. Jeg har ladet mig fortælle, at i United States of America, der koster en sixpack af denne øl én 12 dollars penge, og tanken om, at det for mindre end 80dkr ville kunne lade sig gi’ sig, at slæbe en gavmild håndfuld af The Kimmie, The Yink and the Holy Gose Ale med i kolonihaven på en varm sommerdag, så saltbalancen kan opretholdes, er så noget jeg snildt kan få mange, lange vinteraftener til at gå med. (10)
Brew By Numbers – 18/04 4,3%
Fra det londonske byder Brew By Numbers ind med deres bud på en Gose. En mere fed og flad variant, hvor alt som sådan sidder, hvor det skal, men alligevel bliver lidt småtrist undervejs. 18/04 kommer i én 70cl flaske og det er så absolut i overkanten for en øl som denne. Efterhånden som øllet luner en smule op, der stikker den af på flere forskellige parametre og balancen falder så småt fra hinanden. Et okay bud på en begynder-Gose, men så heller ikke mere. (8)
Prairie – Flare 5,4%
Der er dømt sceneskift med Praries bud på en Gose. Duften er tæt på ikke eksisterende, hvor de andre er noget mere insisterende med deres sure punch. En smule karameliseret æble og that’s it. Farven på øllet ligger ikke langt fra en Classic, så man kan næsten gætte, at der er karamel i farvandet. Og så er der smagen: Oversaltet, ubalanceret, sødlig og så noget udefinerbart, der nok er det tilsatte appelsin. Det fungerer ikke og det kommer det aldrig til. Nyd farverne på etiketten og lad den stå. (5)
Founders – Green Zebra 4,6%
En duft, der blander surt og vandmelon kræver tilvænning, det er ikke fordi det egentlig lugter dårligt, det sure og det meget søde går bare ikke helt hånd i hånd, det er mere som når en fyraftenstræt forælder slæber af med sit ulvetimetrætte barn, uden at man helt kan bedømme, hvem der hiver i hvem. Green Zebra er brygget med vandmelon og det kan den-onde-hyleme smages. Det sure med det søde, det er kuriøst og udmærket, det gør ikke en kat fortræd, det kan sagtens drikkes, men superophidsende er det ikke. (8)