Endnu en dansk ølblog har set dagens lys. The new kid on the block hedder ”Malt og Humle” og er bestyret af Rene Henriksen, der på bloggen præsenterer sig selv som hjemmebrygger, medlem af Kolding Bryglaug, mangeårigt medlem af Danske Ølentusiaster og som værende på den anden side 12.500 anmeldelser på Ratebeer. Rene har været så venlig at besvare poesibogens fem spørgsmål. Vi stiller om..
Hvad er din yndlingsøl?
Närke Kaggen Stormaktsporter. Endelig en øl, der levede op til sin hype. Det er lykkedes mig at få den 5 gange i forskellige årgange og magen til balance og perfektion har jeg simpelthen ikke smagt andet sted. Hver eneste element deri passer perfekt til de øvrige elementer og intet er overflødigt. Den eneste øl, som jeg nogensinde har givet 5/5 på Ratebeer (og altså gjort det 5 gange).
Hvad er din yndlingsøltype?
Saison. Der er en utrolig spændvidde i Saison. Duponts klassikere gøres endnu mere friske med tørhumling, italienerne gør næsten stilen til sin egen og jeg håber inderligt, at Grisette er vejen frem for øl i de lave alkoholprocenter. Og så passer Saison godt til det danske vejr som en hverdagsøl, synes jeg.
Største øloplevelse?
Ratebeer European Summer Gathering i Plzen. Muligheden for at smage Pilsner Urquell direkte fra træfade i kælderen (og bare det at se kælderen og få hele historien) var fantastisk. Også at få lov til at smage forsøgsbryg hos Urquell - både Stout og rugøl - var rigtig spændende.
Det var også første gang, jeg smagte "rigtig" tjekkisk pilsner - blandt andet fra Koutsky - i deres fantastiske cheesy og egentlig lidt skumle brewpub .
Bør nok også retteligt nævne en fantastisk første festival hos De Molen. Det var dæleme også sjovt.
Hvor køber du dine øl?
Beershoppen I Kolding fordi det er byens bedste udvalg og fordi man skal støtte de små. Kvickly i Middelfart fordi det bare er et uhyrligt udvalg i et supermarked. Så køber jeg ind i Belgien så ofte som muligt - enten selv eller via venner, som er taget derned. Jeg benytter også diverse webshops rundt om i hele Europa.
Hvad er det øl kan siden det er så godt?
Øl kan samle folk på en måde som meget lidt andet kan. Jeg har mødt utroligt mange fantastiske mennesker gennem mit kendskab til øl. Bryggere, bryggeriejere, barejere, ølentusiaster, øl-ratere, øl-skribenter mfl. Og det er kun set fra mit synspunkt. Øl kan også bringe folk tættere over hækken, i familien og i mange andre sammenhænge