Det sæt øl, der nok har fyldt mest I mit ølfeed på det seneste er samarbejdet mellem Alefarm og Northern Monk, der har begået to øl sammen i Northern Monks Patron Projects serie. Jeg havde på forhånd størst tiltro til Blueberry Wild Ale, og lad mig da også bare med det samme skyde Peach Farmhouse Ale ned og konkludere, at den for mig smager som en Dubbel, lugter som en Dubbel, ligner en Dubbel og er lige så kedelig som en Dubbel.
Umiddelbart er det den samme duft, der står op fra glasset efter Blueberry Wild Ale er blevet skænket. Det er så også den samme gær, der er blevet brugt (WLP565). Langsomt blender der sig nogle bærnoter ind, der dog skal mande sig gevaldigt op for bare at få lov til at spille andenviolin. Et øjeblik sidder jeg med den tanke, at det er Peach Farmhouse Ale igen tilsat et skud Ribena. Smagen er tæt på medicinsk og i min optik fylder gæren alt, alt, alt for meget i begge øl. Indrømmet! Med Saisongær på spil er vi også ude, hvor jeg normalt ikke engang gider tjekke om jeg kan bunde, men Alefarm har så mange gange før leveret øl i stilarter jeg normalt ikke kan og vil, hvor jeg er blevet overvældet af resultatet. Ikke her. To skuffelser af de store, og to øl jeg ikke tror på blev som man forventede da de var på tegnebrættet.