Kremlin Crude er en gammel favorit her på egnen, som dette uddrag af Stovts anmeldelse fra februar 2013 måske vidner om:
”..Duften er der ikke det store at fortælle om, men skummet burde virkelige foamfreaks kunne skrive bøger om - tykt som et panser, og som Rocky nægter det at lægge sig. De første par tåre var skarpe, humlen bed fra sig, men så skete der det, der sker når øl er allerbedst, hjernen koblede sig selv fra og i stedet for at fundere det store over hvad jeg drak, så drak jeg bare glassets indhold, mens tankerne kredsede lidt om gud, konge, fædreland og andre ligegyldigheder. Smagen er brændt, men ikke for brændt, og humlet, men ikke for humlet, og ellers er Kremlin Crude som der står skrevet på etiketten "sort og fed som råolie fra oliefelterne i det Kaspiske hav", eller det vi på Stovt kalder "en elegant øl med nosser". Om den kan anbefales? Skider paven i skoven? Anbefales!”
Af samme grund har der derfor også de senere år boet to årgange af øllen i Stovts underjordiske ølghetto, hvor øllet får lov til at leve en hengemt tilværelse indtil det skal indtages. De to flasker Kremlin Crude er født i henholdsvis 2012 og 2014, så vidt vides de eneste to gange øllet er blevet flasket (og brygget?). Som ovenstående anmeldelsesuddrag måske insinuerer, så er jeg fan. En tung sort øl med kant, det er lige som jeg prædiker, at det skal være, når jeg iklæder mig min præsterobe og forkynder Stovts ord for min menighed.
Som antydet ovenfor, så er duften ikke det største kapitel i bogen om Kremlin Crude, af samme grund er der heller ikke den store margen forskellen mellem duften af de to øl kan bevæge sig på, og forskellen er da også minimal. Lidt lakrids, lidt tørrede figner und das ist alles. Noten af tørret frugt accelerer dog i 2012-udgaven mens den får lov at stå.
2014-udgaven er blødt karboneret. Øllen er også blød og tilgængelig, med let røg og tørret frugt i noteret i notefeltet, mens smagen af bitter chokolade giver den en perfekt afstemt kant. 2012-udgaven har langt mere smag, og er langt, langt, langt mere bitter. Humlen kan i den grad stadig smages, der er brændte kanter og en del lakrids. Jeg mistænker lidt, at opskriften er blevet rettet til imellem de to bryg. Jeg glemte at notere det, men de er så vidt huskes begge brygget på De Proef, så det er ikke fordi brygningen er blevet rykket, at forskellen er så udtalt. Man kan sagtens smage, at de går i samme retning, men forskellen er markant, og det er ikke forskellen i alder, der spiller ind her.
Begge øl smager stadig virkelig godt. Jeg vil ikke sige, at de har vundet det store på at blive lagret. Det er nok snarere lidt sangen om gyngerne og karrusellerne, hvor noget er vundet, noget er tabt, karakteren på øllet blevet ændret en smule, men den karakter de får uddelt står uændret tilbage. Der står endnu et sæt Kremlin Crude i kælderen, jeg vil krydse fingre for, at Beer Here får brygget et nyt batch snarest, så de to kan blive smagt op imod en frisk udgave.