Whiskyen har altid været der. Eller nysgerrigheden i retning af den har. I perioder har jeg da også drukket det, men aldrig på noget tidspunkt for alvor dyrket det. Langsomt, men sikkert fylder den dog mere og mere.
Det er flere ting, der har skubbet whiskyen frem i lyset for mig. Min ven Claus, der med nærmest insisterende stabilitet har leveret en flaske de seneste gange jeg er blevet et år ældre. Et besøg på Stauning Whisky sidste år, der mindede mig om, at whisky i bund og grund er en groft skåret øl, der har fået et ekstra opkog og fået lov til at hvile sig lidt længere. Og for nyligt noget så åndssvagt som en tur i Føtex, hvor spiritusafdelingen var ved at få den store forårsrengøring og et udvalg af whiskyen var skudt ned i priser, hvor man ville skamme sig over ikke at slå til.
Føtex forårsrengøring betyder så også, at jeg for første gang har mere end lige en enkelt flaske stående. Jeg købte tre, og har købt yderligere to siden, hvilket gør, at jeg nu kan skalte og valte mellem en håndfuld whiskyer, alt efter temperament, lyster og forgodtbefindende. Og det er fantastisk.
Det er fantastisk, dels fordi god whisky nu engang smager fantastisk, dufter fantastisk og er fantastisk at sidde med, men mere uventet, så er det også fantastisk fordi jeg i bund og grund intet aner om det. Jeg kan gå ind til smagsoplevelsen fuldstændigt blottet for forudindtagede meninger, noget det har været mig umuligt at gøre med øl i efterhånden en del år.
Ingen af de flasker jeg har stående er fra uafhængige destillerier, hvilket så også betyder, at hvor autentisk skotsk, deres oprindelse end måtte være, hvor lokal og fantastisk deres historie end måtte være, så er der virkeligt store penge bag. Det betyder ingenlunde, hvis man altså kigger sig for, at whiskyen er dårlig. Men whiskyverdenen er skruet sammen på samme måde som man de seneste år har set ølverdenen blive det, hvor de store opkøber eller køber sig ind i de små. Herhjemme eksemplificeret ved Diageo, der smed et uhyggeligt beløb efter Stauning Whisky, selvsamme Diageo, der også ejer Clynellish destilleriet som jeg har en flaske stående fra. Indskudt bemærket: den umiddelbart bedste af mine flasker.
Jeg tror whisky er kommet for at blive for mit vedkommende, og i takt med, at vi ser flere og flere destillerier herhjemme, så bliver det også langsomt, men sikkert, et emne, der vil få mere og mere lokal vinkling. Jeg tror også, at whisky i højere grad kommer til at spille en rolle på Stovt. Stovt er nu engang styret af min nysgerrighed, og lige nu peger pilen i retning af whisky. Så må vi se om det kommer til at tage overhånd.