Holdbarhedsdatoen er som regel bedste indikator når man prøver at finde ud af, hvor gammel en øl er. Det kræver dog, at man ved eller kan aflure, hvor lang tid bryggerierne mener levetiden for deres øl er. Ingen er vel i tvivl om, at en IPA smager bedst når den er frisk. Alligevel synes de fleste flaskede varianter at køre med en levetid på ét år, og i nogle groteske tilfælde mere end det. Hvorfor? Svaret skal findes ude på hylderne.
Hos Abelgren & Ramvad kører man med en holdbarhed på ét år for de humlede øl. Tidligere har bryggeriet haft seks måneders holdbarhed på disse øl, men det har de været nødt til at ændre på. Bo Abelgren forklarer ” Årsagen til at vi har forlænget holdbarheden på de øl, der gerne skulle drikkes friske er, at butikkerne desværre tror, at de køber gammelt øl af mig, når det er nær udløbsdatoen. Andre butikker har givet udtryk for, at der skal være længere holdbarhed på øllene, så de er sikre på at de kan nå at sælge dem”.
Hos Flying Couch genkender man den problemstilling. Jeg spurgte Kasper Gerdes, hvorfor man har valgt at lade holdbarheden på de humlede flaskeøl være et år. ” Det er jo et spørgsmål om, hvor hurtigt de sælger. Vi vil dog gerne være sikre på, at vi ikke risikerer, at have paller stående på lageret med 1-2 måneders levetid. Så derfor er det også et valg, der er taget fra starten. Flaskerne går også altid via en distributør og de vil gerne have længere lagertid”.
Problemet i forhold til en ønskelig og ærlig kort holdbarhedsdato ligger altså hos både distributør og detailled. Bo uddyber: ” Jeg oplever, at mange, også ude i butikkerne, ikke ved noget om dette emne. Derfor har butikkerne noget de skal lære, som for eksempel, at gøre en indsats for at få en humlet pale ale solgt indenfor for eksempel det første halve år”.
Der er god en måde at omgå holdbarhedsdatoproblemet på, nemlig at påføre produktions/tappedato på flasken. Hos Abelgren & Ramvad er det ikke indført endnu, men Bo har overvejelser, der går i den retning.
”Jeg overvejer at skrive noget i stil med det her på de næste etiketter: Tappet oktober 2016, bedst før oktober 2017. Det giver forbrugeren mulighed for at se friskheden af øllet. Dilemmaet ved at sætte tappedato på er at man som bryggeri risikerer at brænde inde med et parti øl, der bliver fravalgt på grund af tappedatoen. Omvendt vil jeg som brygger heller ikke være stolt af, at sælge en halvkedelig øl der har toppet”.
Kaspers forklaring understøtter dette: ” Vi har fra starten valgt, at holdbarheden på øllene skulle være ét år, så vi ikke risikerede, at have paller med øl stående, der kun har 1-2 måneders levetid tilbage. Heldigvis, er der begyndt at være mere fokus på produktionsdatoen, som helt sikkert gør, at vi hele tiden overvejer om vi kan sætte mindst holdbar til perioden ned. Men! Folk som går efter brygdatoen, bruger jo dét som mål og ikke sidste salgsdato. Der er mange, som er begyndt at have det som standard på fadene, og man ser det også mere og mere på flasker/dåser. Selvom humlenørderne stadig er et mindre segment, så er det pissefedt, at der kommer mere og mere fokus på både forpakning, opbevaring og alder. Og når det er informationer man selv efterspørger, når man er ude, så giver det selvfølgelig god mening at videregive dem på sine egne produkter”.
Som forbruger er man nødt til selv at være vågen, og holde øje med de datoer, der gemmer sig på øllene for at være sikker på, at man får det bedst mulige produkt. Men i takt med at flere og flere bryggerier skriver produktionsdatoen på deres øl, og oplysningsniveauet stiger, så kommer det forhåbentligt til at betyde, at urealistiske holdbarhedsdatoer bliver en saga blot. Kasper rammer det afslutningsvis helt rigtigt da han forklarer: ”..det er en udvikling man som bryggeri er nødt til at følge med i, hvis man skal kunne forblive interessant, og det er en udvikling som rent faktisk giver bedre produkter til kunderne”.