I Søndervig, lige på kanten af stien, der går ned til stranden, hvor grå betonklodser på stribe minder om, at der var engang, hvor tyskerne fyldte i det vestjyske landskab på en lidt anden måde end turisterne gør i dag, der ligger Butik Zanda. Butik Zanda er en butik af den slags, hvor konen træder ind og går rundt og piller lidt ved butikkens indhold af smykker, cremer, tøj og the. Og man selv trisser med ind efter et par minutter, når det alligevel bliver for kedeligt, at betragte trafikken ned mod stranden. Lige dér faldt en af de store markedsføringsmæssige tiører på plads for mig. Begejstring sælger!
Indehaveren af Butik Zanda slog mig som en flink fyr og en rolig mand, men da jeg trådte ind i butikken, der på det tidspunkt kun var gæstet af min kone, flammede hans øjne op i en grad, at de var en direkte modpol til modløse fornemmelse jeg udstrålede ved tanken om at skulle spilde værdifulde minutter af mit liv omgivet af tørklæder og økologiske cremer.
”Du har da lyst til at smage et glas øl har du ikke?” – Jo, det havde jeg vel. I et baglokale stod et fadølsanlæg med to haner fra Ugelris Gaardbryggeri og en reol med noget, der godt kunne ligne det komplette sortiment fra bryggeriet. Og så startede der ellers en beretning, der rummede så meget oprigtig begejstring, at jeg nærmest blev blæst ud af butikken igen.
Butiksejeren viste sig til hverdag at bo tre husnumre fra bryggeriet og ingen tvivl om, at han syntes de havde gang i noget ganske fantastisk. Jeg er heller ikke i tvivl om, at han ikke vidste det store om øl, men begejstring slog erfaring stort i denne omgang. Der blev talt om at brygge med belgisk forbillede, jeg fik at vide, at den anden øl jeg smagte var brygget med wienermalt, der er Østrigs nationalmalt og således blev der tegnet og fortalt.
Jeg blev budt på Bryggerens Frokostpilsner og Mørk Lager, og som vi stod der og snakkede smagte de forrygende. Jeg ville næppe nogensinde havde gidet investere i øl fra Ugelris Gaardbryggeri, hvis jeg bare var stødt på dem på en butikshylde. Men jeg tog imod tilbuddet om tre øl for hundredekrone, og tænkte, at de kunne serveres til de kommende dages aftensmad i sommerhuset. En rolle de udfyldte ganske fornuftigt.
Bryggerierne kan nok så fint brygge øl, der vækker begejstring hos slutbrugeren, hvis de altså kan nå frem til dem. Kan man også brygge øl, der på den ene eller måde, om det så er historien eller smagen, kan begejstre dem, der skal sælge det, så man virkelig kommet langt i forhold til at nå frem til dem, der skal drikke dem. Det forklarer på godt og ondt også, hvad man nogle gange kan slippe afsted med at sælge.
Heldigvis var butiksejerens begejstring ikke bare tomme ord og dækningsløse checks. Selvom han næppe er på Ugelris lønningsliste, så kunne de nu godt stikke ham titlen som månedens medarbejder: Sommeren 2016. En mand som ham er nemlig tæt på uundværlig for et mindre bryggeri.