I forbindelse med den seneste tids diskussion om DØE inviterede jeg Hans Peter Jepsen, landsnæstformand for Danske Ølentusiaster til at tage til genmæle og det har han takket ja til, og leveret nedenstående indlæg. Har man ikke fulgt debatten, så kan man med fordel læse Klummen 09: Er tiden løbet fra Danske Ølentusiaster og den debat, der fulgte her, her og her.
Fra Hans Peter Jepsen:
Stovt.dk klummen "Klummen 09: Er tiden løbet fra Danske Ølentusiaster" gav anledning til en del debat. Da der blev efterlyst en reaktion fra landsbestyrelsen, kunne jeg ikke lade være med at blande mig. Det gav så anledning til, jeg blev inviteret til at skrive et indlæg her. Tak for det. Det gør jeg gerne. Måske skulle jeg præsentere mig. Jeg er næstformand for DØE og har siddet i landsbestyrelsen siden 2010. Jeg bor i Sønderborg, hvor jeg var lokalformand fra 2003 til 2012.
Men lige på og hårdt. Her er, hvad jeg skrev på Facebook. Det kan nok læses, selvom det var en kommentar til en kommentar, og derfor revet ud af sin sammenhæng:
"... Vi er heller ikke helt tilfredse med vores forening.
Misforstå mig ikke. Vi synes, at vi gør de rigtige ting, men at vi gør for lidt.
Det er jo for os alle frivilligt og ulønnet arbejde og tiden er knap. At holde en forening på vores størrelse kørende, kræver sit, så der bliver ikke så meget tid til det udadvendte, som vi kunne ønske.
Så alle, der vil være med til at højne øllets status i Danmark må gerne give et nap med.
Mht forbrugerpolitik ved vi at vi har et efterslæb og derfor har vi netop igangsat revision af vores forbrugerpolitiske program og forventer at vedtage et nyt til generalforsamlingen til marts. Processen vil forhåbentlig give grundlag for diskussioner og aktiviteter. Det er i hvert fald blevet tydeligt for mig, at især et spørgsmål vil kunne give diskussion: Skal vi som forbrugerpolitisk forening arbejde for lavere priser på øl eller skal vi ikke?"
Jeg skal nok komme tilbage til de enkelte punkter.
Men lad mig først reformulere spørgsmålet i overskriften lidt:
Er der behov for Danske Ølentusiaster?
--------------------------------------
Er der behov for, at de danske ølforbrugere har en formuleret forbrugerpolitik, som der bliver arbejdet for? Hvis ja, så er der behov for DØE. Hvem kan ellers fylde den rolle?
Er der behov for, at der gøres en organiseret indsats for at højne øllets status i Danmark. Vel at mærke en indsats, der ikke er drevet af kommercielle interesser (producenter eller forhandlere)? Hvis ja, så er der behov for DØE. Hvem ellers...?
Er der behov for at gøre ølforbrugerne mere kyndige? Hvis ja.....
Er der behov for, at give anti-alkohol-kampagnerne et kvalificeret modspil, som ikke kan mistænkes for at være båret af kommercielle interesser? Hvis ja....
Jeg kunne nævne en del flere punkter. Mit svar er, at der er behov for Danske Ølentusiaster.
Jeg kan næsten høre kommentaren fra en del af jer: "Ja, sådan formuleret er der behov for DØE. Men DØE gør det altså ikke godt nok".
Jeg kan sagtens følge kritikken. Selvom jeg synes, at vi gør meget, og det vi gør er rigtigt.
Jeg vælger at tolke meget af den kritik af DØE, der er fremkommet her og på Facebook i de sidste par uger, som at man er blevet skuffet i sine forventninger til DØE. Dvs at der behov for DØE, men at DØE ikke gør det godt nok.
Og så er det, at jeg tænker. Hvis DØE skal gøre det bedre, så skal DØE ikke tales ned, men styrkes, så opgaverne kan løftes bedre. Jo flere, der giver et nap med, des stærkere er vi.
Der er plads til alle, der vil være med til at højne øllets status.
Vores vision: Godt øl til danskerne
-----------------------------------
Inden jeg kommer til forbrugerpolitikken lige par ord om vores grundlag.
Helt grundlæggende er der jo vores formålsparagraf, der danner grundlaget. Interesserede kan finde den som paragraf 2 her.
I slutningen af nul'erne var der en diskussion i DØE om, at vi havde opnået det, som vi var sat i verden for. Det fik os til at vedtage en ti-års vision for øllets status i Danmark, som vi gav titlen "Godt øl til danskerne". Den kan du finde her. Har du ikke læst den, så foreslår jeg, at du bruger to minutter på at læse den.
Centralt i de seneste to ugers debat har været spørgsmålet om vi skal fokusere på elitære/udfordrende øl eller på at få en større del af danskerne til at åbne øjnene for øllets mangfoldighed.
Her fokuserer visionen vel mest på det sidste. Man kan sige, at vi sigter mere på de 15-30% af befolkningen, der er åbne for at stifte bekendtskab med øllets mangfoldighed, end på de 1-2%, der er klar til de elitære/udfordrende øl.
Det betyder ikke, at vi mener, der en modsætning mellem eliten og bredden. Tværtimod, de understøtter hinanden og er en forudsætning for at de hver især kan udvikle sig.
Os, der holder af de elitære/udfordrende/find-dit-eget-ord øl, skal huske den rejse i øllets verden, som vi hver især har været på. Hvis jeg for små tyve år siden, da min øl-rejse begyndte, som det første havde smagt nogle af de øl, som jeg finder mest spændende i dag, i stedet for Hof, som jeg drak normalt, så var jeg nok løbet skrigende bort, og sagt, at jeg ville blive ved min Hof.
Forbrugerpolitikken
-------------------
I DØEs 50 lokalafdelinger foregår der et stort og spændende arbejde. Alle steder gør man en stor indsats for at præsentere mangfoldigheden i øllets verden. De udfordrende øl er også på programmet. Lokalafdelingerne er præget af stor ølentusiasme. Til gengæld er forbrugerpolitik ikke noget, der tænder i lokalafdelingerne. Det overlades til landsbestyrelsen.
Jeg medgiver vores kritikere, at vi gør for lidt på det forbrugerpolitiske område. Men vi gør dog noget.
Vores indsats på pantområdet er vist kendt og behøver ikke uddybelse.
I det seneste år er vi begyndt at sætte fokus på, at øl i de gastromiske uddannelser har en paria-status i forhold til vin. Vi arbejder overfor politikere og de ansvarlige faglige udvalg for at love og regler ændres på dette område, samtidig med at vi understøtter aktiviteter, der højner øllets status, på uddannelserne til kokke og tjenere.
Gennem vores medlemskab af den europæiske ølforbrugerorginisation EBCU har vi sat fokus på, at der kommer bedre informationer på øl-etiketterne. Det har medvirket til bryggeriernes europæiske organisation Brewers of Europe frivilligt har forpligtiget sig at overholde EUs regler for mærkning af fødevarer. Regler, som alkoholiske drikke, i øjeblikket er undtaget fra.
Men vi vil gerne gøre mere. Som en start er vi startet på at revidere vores forbrugerpolitik. Vores nuværende, som er fra 2006, kan du finde her.
Det er planen, at afløseren skal vedtages på vores generalforsamling til marts efter forudgående diskussion i vores forening. Jeg ser gerne, at der også kommer en offentlig diskussion her, på Facebook og andre steder.
Så kom gerne med bud på, hvad en ølforbrugerpolitik år 2016 skal indeholde.
Rettelse af nogle misforståelser
--------------------------------
Lad mig til slut prøve at rette et par af de misforståelser, der er nævnt i klummen.
Vi er ikke blevet hængende i belgiske og tyske øl. Det illustreres vel bedst ved at se på vinderne af "Årets danske ølnyhed" gennem årene. Ingen af vinderne er af tysk type og kun meget få belgiske.
Vi reagerer i høj grad overfor bryggerier, der brygger øl med kvalitetsproblemer. Men vi er nået frem til, at vi får bedre resultater ved at sige det direkte til bryggerierne, end ved offentlig at kritisere dem.
Det påstås ofte, at vi skulle have gjort os afhængige af en mindre gruppe af bryggerier. Vi vogter faktisk meget over uafhængighed. Et af udtrykkene for det er, at ingen tillidsfolk må have kommercielle interesser i bryggerier, butikker eller udskænkningssteder.
Tak for ordet.
Hans Peter Jepsen
landsnæstformand for Danske Ølentusiaster
Stovt.dk klummen "Klummen 09: Er tiden løbet fra Danske Ølentusiaster" gav anledning til en del debat. Da der blev efterlyst en reaktion fra landsbestyrelsen, kunne jeg ikke lade være med at blande mig. Det gav så anledning til, jeg blev inviteret til at skrive et indlæg her. Tak for det. Det gør jeg gerne. Måske skulle jeg præsentere mig. Jeg er næstformand for DØE og har siddet i landsbestyrelsen siden 2010. Jeg bor i Sønderborg, hvor jeg var lokalformand fra 2003 til 2012.
Men lige på og hårdt. Her er, hvad jeg skrev på Facebook. Det kan nok læses, selvom det var en kommentar til en kommentar, og derfor revet ud af sin sammenhæng:
"... Vi er heller ikke helt tilfredse med vores forening.
Misforstå mig ikke. Vi synes, at vi gør de rigtige ting, men at vi gør for lidt.
Det er jo for os alle frivilligt og ulønnet arbejde og tiden er knap. At holde en forening på vores størrelse kørende, kræver sit, så der bliver ikke så meget tid til det udadvendte, som vi kunne ønske.
Så alle, der vil være med til at højne øllets status i Danmark må gerne give et nap med.
Mht forbrugerpolitik ved vi at vi har et efterslæb og derfor har vi netop igangsat revision af vores forbrugerpolitiske program og forventer at vedtage et nyt til generalforsamlingen til marts. Processen vil forhåbentlig give grundlag for diskussioner og aktiviteter. Det er i hvert fald blevet tydeligt for mig, at især et spørgsmål vil kunne give diskussion: Skal vi som forbrugerpolitisk forening arbejde for lavere priser på øl eller skal vi ikke?"
Jeg skal nok komme tilbage til de enkelte punkter.
Men lad mig først reformulere spørgsmålet i overskriften lidt:
Er der behov for Danske Ølentusiaster?
--------------------------------------
Er der behov for, at de danske ølforbrugere har en formuleret forbrugerpolitik, som der bliver arbejdet for? Hvis ja, så er der behov for DØE. Hvem kan ellers fylde den rolle?
Er der behov for, at der gøres en organiseret indsats for at højne øllets status i Danmark. Vel at mærke en indsats, der ikke er drevet af kommercielle interesser (producenter eller forhandlere)? Hvis ja, så er der behov for DØE. Hvem ellers...?
Er der behov for at gøre ølforbrugerne mere kyndige? Hvis ja.....
Er der behov for, at give anti-alkohol-kampagnerne et kvalificeret modspil, som ikke kan mistænkes for at være båret af kommercielle interesser? Hvis ja....
Jeg kunne nævne en del flere punkter. Mit svar er, at der er behov for Danske Ølentusiaster.
Jeg kan næsten høre kommentaren fra en del af jer: "Ja, sådan formuleret er der behov for DØE. Men DØE gør det altså ikke godt nok".
Jeg kan sagtens følge kritikken. Selvom jeg synes, at vi gør meget, og det vi gør er rigtigt.
Jeg vælger at tolke meget af den kritik af DØE, der er fremkommet her og på Facebook i de sidste par uger, som at man er blevet skuffet i sine forventninger til DØE. Dvs at der behov for DØE, men at DØE ikke gør det godt nok.
Og så er det, at jeg tænker. Hvis DØE skal gøre det bedre, så skal DØE ikke tales ned, men styrkes, så opgaverne kan løftes bedre. Jo flere, der giver et nap med, des stærkere er vi.
Der er plads til alle, der vil være med til at højne øllets status.
Vores vision: Godt øl til danskerne
-----------------------------------
Inden jeg kommer til forbrugerpolitikken lige par ord om vores grundlag.
Helt grundlæggende er der jo vores formålsparagraf, der danner grundlaget. Interesserede kan finde den som paragraf 2 her.
I slutningen af nul'erne var der en diskussion i DØE om, at vi havde opnået det, som vi var sat i verden for. Det fik os til at vedtage en ti-års vision for øllets status i Danmark, som vi gav titlen "Godt øl til danskerne". Den kan du finde her. Har du ikke læst den, så foreslår jeg, at du bruger to minutter på at læse den.
Centralt i de seneste to ugers debat har været spørgsmålet om vi skal fokusere på elitære/udfordrende øl eller på at få en større del af danskerne til at åbne øjnene for øllets mangfoldighed.
Her fokuserer visionen vel mest på det sidste. Man kan sige, at vi sigter mere på de 15-30% af befolkningen, der er åbne for at stifte bekendtskab med øllets mangfoldighed, end på de 1-2%, der er klar til de elitære/udfordrende øl.
Det betyder ikke, at vi mener, der en modsætning mellem eliten og bredden. Tværtimod, de understøtter hinanden og er en forudsætning for at de hver især kan udvikle sig.
Os, der holder af de elitære/udfordrende/find-dit-eget-ord øl, skal huske den rejse i øllets verden, som vi hver især har været på. Hvis jeg for små tyve år siden, da min øl-rejse begyndte, som det første havde smagt nogle af de øl, som jeg finder mest spændende i dag, i stedet for Hof, som jeg drak normalt, så var jeg nok løbet skrigende bort, og sagt, at jeg ville blive ved min Hof.
Forbrugerpolitikken
-------------------
I DØEs 50 lokalafdelinger foregår der et stort og spændende arbejde. Alle steder gør man en stor indsats for at præsentere mangfoldigheden i øllets verden. De udfordrende øl er også på programmet. Lokalafdelingerne er præget af stor ølentusiasme. Til gengæld er forbrugerpolitik ikke noget, der tænder i lokalafdelingerne. Det overlades til landsbestyrelsen.
Jeg medgiver vores kritikere, at vi gør for lidt på det forbrugerpolitiske område. Men vi gør dog noget.
Vores indsats på pantområdet er vist kendt og behøver ikke uddybelse.
I det seneste år er vi begyndt at sætte fokus på, at øl i de gastromiske uddannelser har en paria-status i forhold til vin. Vi arbejder overfor politikere og de ansvarlige faglige udvalg for at love og regler ændres på dette område, samtidig med at vi understøtter aktiviteter, der højner øllets status, på uddannelserne til kokke og tjenere.
Gennem vores medlemskab af den europæiske ølforbrugerorginisation EBCU har vi sat fokus på, at der kommer bedre informationer på øl-etiketterne. Det har medvirket til bryggeriernes europæiske organisation Brewers of Europe frivilligt har forpligtiget sig at overholde EUs regler for mærkning af fødevarer. Regler, som alkoholiske drikke, i øjeblikket er undtaget fra.
Men vi vil gerne gøre mere. Som en start er vi startet på at revidere vores forbrugerpolitik. Vores nuværende, som er fra 2006, kan du finde her.
Det er planen, at afløseren skal vedtages på vores generalforsamling til marts efter forudgående diskussion i vores forening. Jeg ser gerne, at der også kommer en offentlig diskussion her, på Facebook og andre steder.
Så kom gerne med bud på, hvad en ølforbrugerpolitik år 2016 skal indeholde.
Rettelse af nogle misforståelser
--------------------------------
Lad mig til slut prøve at rette et par af de misforståelser, der er nævnt i klummen.
Vi er ikke blevet hængende i belgiske og tyske øl. Det illustreres vel bedst ved at se på vinderne af "Årets danske ølnyhed" gennem årene. Ingen af vinderne er af tysk type og kun meget få belgiske.
Vi reagerer i høj grad overfor bryggerier, der brygger øl med kvalitetsproblemer. Men vi er nået frem til, at vi får bedre resultater ved at sige det direkte til bryggerierne, end ved offentlig at kritisere dem.
Det påstås ofte, at vi skulle have gjort os afhængige af en mindre gruppe af bryggerier. Vi vogter faktisk meget over uafhængighed. Et af udtrykkene for det er, at ingen tillidsfolk må have kommercielle interesser i bryggerier, butikker eller udskænkningssteder.
Tak for ordet.
Hans Peter Jepsen
landsnæstformand for Danske Ølentusiaster