Et af fokusområderne når man taler om øl for tiden, synes at være parring af øl og mad. En af kæphestene her på Stovt, er hvordan pressen går til øllet. Politikens anmeldelse af Spontan, To Øls nye Restaurant, er et godt eksempel på, at der stadig er lang vej. Hvis førstnævnte mission skal lykkes, så kræver det, at pressen bliver bedre opdraget til opgaven og vælger at tage den seriøst.
Politikens anmeldelse: "Kaviaren’ var så syrlig, at vi lignede spædbørn med citroner i munden"
Jeg vil finde to anklagende fingre frem til at starte med. Den ene skal pege på den redaktør, der har valgt at sende Joakim Grundahl på Spontan. Det er for så vidt okay, at Joakim vælger en vinmenu, når hans følgesvend vælger en ølmenu. Og sikkert et fornuftigt valg, da han tydeligvis ikke ved noget om øl. Den virkelige katastrofe indtræder dog først, da det står klart, at det gør hans ølkyndige ven heller ikke.
Den anden finger skal pege på oplysningsniveauet i anmeldelsen. For når det står så klart, at ingen af de udsendte har den store basale viden om øl, så ville det være rart, at få sat noget mere info på de indtagne øl.
Den første anklagende finger finder sin tilståelse i slutningen af anmeldelsen.
”…min gæsts prøvelser ud i specialbryg afsluttede med et brag. En belgisk dessertøl, Oude Krieks Cuvee Rene, som var en spontangæret øl tilført kirsebær. Vi var forbløffede og talte i munden på hinanden. Den smager af girafpels! Den smager decideret af abe! Gedebur! Det er en burøl med en vanvittig bitterhed! Måske den værste øl, vi havde smagt i vores korte liv med specialøl.”
Prøvelser og et kort liv med specialøl!? Eller måske snarere en manglende modenhed og indsigt i forhold til den stillede opgave. Ingen tvivl, Sours er acquired taste og ovenstående beskrivelse er nok ganske typisk for førstegangsoplevelsen af Sours, men jeg forventer, at en anmelder, uanset genre, besidder en indsigt i det emne, han arbejder med. Denne beskrivelse fortæller mig, at han ikke er opgaven moden, og desværre ikke har allieret sig med en medspiser, der er.
Når man så læser tilbage op igennem anmeldelsen og igen fanger beskrivelserne ”Jeg syntes, den smagte af en flad pærecider. Lidt sjasket, som om den er blandet op med vand” og "...en flad drik med en gæret, lidt sur frugtsmag og en aroma af hø og salt". Så ville det have været rart, at vide hvilken øl/øltype selskabet havde indtaget, for om ikke andet, at kunne putte den pædagoiske mine på, og med et overbærende blik fortælle dem, at sådan er det altså meningen, at det skal smage.
Jeg synes ikke, at Politiken kan være denne anmeldelse bekendt. Hverken overfor deres læsere eller overfor Spontan. Det er ikke at tage øllet seriøst, at medbringe en ”ølglad gæst”, der måske nok er glad for øl, men som helt åbenlyst mangler en basal viden om emnet, ligesom anmelderen.
Skal øl nogensinde have en chance for at komme op på siden af vin, når vi taler parring med mad. Så kræver det blandt andet, at pressen får styr på det basale, tager emnet seriøst og hæver oplysningsniveauet. Ovenstående er et klart eksempel på, at der er vi ikke endnu.