Mikkeller - The End Of Collaborations As We Know It?
Mikkellers udmelding, eller spørgsmålstegn om man vil, om hvor vidt tiden er løbet fra samarbejdsbryg, faldt mindre end en uge efter, at Beer Geek Limfjordsporter var blevet varslet i nyhederne. Teksten fra Mikkeller fokuserer meget på det håndsværksmæssige, og det argument der går igen og igen når man taler samarbejdsbryg med bryggerierne. Nemlig, at et samarbejdsbryg er en erfaringsudveksling bryggerne imellem.
To øl, der er aktuelle for tiden, har begge to navne med i omtalen af produktet. Dels Beer Geek Limfjordsporter, der er et samarbejde mellem Mikkeller og Thisted Bryghus, og dels Jacobsens nye Porter, der benytter sig af røg malt fra Stauning Whisky. Samarbejdet i disse bryg tager ikke så meget udgangspunkt i de håndværksmæssige aspekter, men åbner til gengæld op for nogle markeds og markedsføringsmæssige muligheder.
For et samarbejde er mere end bare vidensudveksling. Når Dry & Bitter Brewing Company brygger med Hoppin’ Frog og Alefarm Brewing med Drew Fox fra 18th Street Brewery, så er det også en blåstempling for de små, at de store gerne vil lege med dem, i det man må formode, at de ikke gider lege med hvem som helst. Resultatet af det er blandt andet en masse positiv omtale og en øl, der automatisk vil være ekstra interesse omkring. Netop den vinkling, at der er mere at hente end bare det håndværksmæssige, synes jeg er interessant i forhold til samarbejde mellem bryggerier, eller imellem bryggerier og andre. Jeg har kigget på to aktuelle eksempler.
Beer Geek Limfjordsporter
Samarbejdet mellem Thisted Bryghus og Mikkeller har allerede skabt massiv omtale, hvilket også må forventes når man parrer de måske to mest ikoniske sorte øl på det danske marked. Det virker også som lidt af et clash, når det lokalt forankrede, men bredt distribuerede Thisted Bryghus med over 100års historie på bagen, teamer op med Mikkeller, der er et strålende bud på, hvor langt man kan komme når man skruer en moderne ølvirksomhed sammen.
Udover den allerede skabte opmærksomhed, så tror jeg, at begge bryggerier vil opleve, at de bliver eksponeret for et nyt ølkøbende publikum. Jeg tror ikke nødvendigvis, at den almindelige Thisted Bryghus kunde er dykket særligt dybt ned i det udbud, der findes af øl i dag, men omvendt ønsker vedkommende mere end bare den gængse konsumpilsner. For en del af dem vil mødet med navnet Mikkeller pirre til nysgerrigheden. Omvendt har Thisted Bryghus med lokale råvarer og økologi gang i så mange spændende ting, der er oppe i tiden, at de vil ramme ind i nogle af de værdier, der passer til det mere moderne Mikkellerpublikum. Med lidt held, så kan samarbejdet med Mikkeller også åbne op for opmærksomhed fra udlandet, en ting som Thisted Bryghus ikke lægger skjul på, at man er interesseret i.
Spørgsmålet melder sig i forlængelse af Beer Geek Limfjordsporter også om Thisted Bryghus med tiden kommer med flere spinoffs på Limfjordsporteren? Sidste år blev Limfjordsporteren lanceret i en lakridsudgave, og nu samarbejdsbrygget med Mikkeller. Har man nordenfjords opdaget, at man kan tjene ekstra penge på et så stærkt varemærke som Limfjordsporteren, ved at nytænke den? Og kan man blive ved med, at lancere nye udgaver af den, uden at pille ved originalens ikonstatus? Svaret kan man finde hos Beer Geek Breakfast, der efterhånden er blevet lanceret i flere varianter end almindeligt dødelige kan tælle til.
Jacobsen Porter
I den nyligt lancerede Porter fra Jacobsen er der brugt røgmalt fra Stauning Whisky, hvilket man ikke burde være i tvivl om, hvis man ser reklamen for øllen. Her er der ikke tale om et samarbejde mellem to bryggerier, men tale om noget så simpelt som et råvareindkøb. Det er i bund og grund ikke interessant, men jeg tager virkelig hatten af, for den måde man har formået at bruge hinanden på.
Jeg vil vove den påstand, at for den almindelige forbruger, der er Jacobsen pænt oppe i den høje ende af skalaen når det gælder øl. Det er pænt pakket ind, og markedsføringen emmer af klasse. At linke en af Jacobsens øl til Stauning Whisky, der har fået en masse positiv presse på det seneste, er virkelig godt tænkt. At man bruger røgmalt, der er tiltænkt whiskyproduktion vil på den almindelige forbruger uden tvivl tilføre porteren et touch af kvalitet. Porteren virker udefra set som et gennemtænkt produkt, for det er ikke bare en tilfældig whiskyrøgmalt man har brugt, det er en danskproduceret røgmalt fra et dansk whiskydestilleri, som mange vil have hørt noget positivt om på det seneste. Det er point lige ind på troværdighedskontoen til Jacobsen.
Jeg vil næsten også vove den påstand, at det er Stauning Whisky, der vinder mest ved samarbejdet. Stauning Whisky står over for en periode, hvor de skal udvide markant, og i den forbindelse gør det ikke noget, at genkendelsesgraden i forhold til navnet Stauning Whisky ryger gevaldigt i vejret. Jeg tror, at ved at få brandet Stauning Whisky eksponeret via samarbejdet med Jacobsen, der rammer man lige ind i et kundesegment, hvor der er en stor chance for, at man fra tid til anden også køber whisky.
Da jeg sidste år interviewede Alex Højrup Munch fra Stauning Whisky om, hvad de fik ud af, at levere tønder til bryggerier, der var svaret ”eksponering og synergi”. Det er det helt samme, der gør sig gældende her. Eksponeringen er tydelig, og Jacobsen er slet ikke et dårligt brand at blive sat i bås med, når man bliver omtalt. Set med mine øjne, der er det her samarbejde et af de bedst tænkte, jeg meget længe har oplevet.
Interview: Alex Højrup Munch om tønder, fadlagring og ølverdenen
Interview: Alex Højrup Munch om produktion af malt på Stauning Whisky
Interview: Alex Højrup Munch om tønder, fadlagring og ølverdenen
Interview: Alex Højrup Munch om produktion af malt på Stauning Whisky
Uanset størrelsen af samarbejdet, så bør man benytte sig af navnet på samarbejdspartneren, hvis det kan give noget. Har man som bryggeri fået fat i de helt rigtige tønder, så er øllet lige pludselig ikke bare fadlagret, men fadlagret på eksempelvis 23år gamle egetræstønder fra ”indsæt det helt rigtige destillerinavn”. Og det er de, fordi det er langt mere interessant for forbrugeren og som historie. Når Humlepraxis i Nørre Snede i deres nye kaffeporter benytter sig af kaffe fra Nørre Snede Kafferisteri, så er det også fordi det giver mening for begge virksomheder. Begge får måske deres navn ud til nye potentielle kunder og der er en historie i det samarbejde, der er langt bedre end hvis øllen havde fået en omgang Gevalia.
Tiden er muligvis løbet fra samarbejdsbryg, men så sandelig ikke fra samarbejde, om det så er bryggerier imellem eller ej.