”Hele ideen bag vores festival er, at tage den gode stemning og det gode øl som vi synes Fermentoren repræsenterer og skalere det op i et langt større format. Vi ønsker, at kombinere de bedste øl i verden med løssluppen stemning, god musik, fantastisk mad og prøve, at vise ølverden fra en langt mindre selvhøjtidelig side”.
Fermentoren’s Flying Circus kommer de to dage festivalen varer, til at køre fire sessions ikke ulig som man kender det fra CBC. Hver session med plads til 800 gæster. Der er inviteret 25 bryggerier, og foreløbigt er blandt andet Alefarm Brewing, Penyllan, Evil Twin, Flying couch, Against the Grain og Beavertown Brewery offentliggjort.
Det kulinariske islæt kommer til at køre fokus på street food, og der er dialog i gang med forskellige food trucks og jo, Johns Hotdog Deli kommer også til at være på plads. Musikalsk er der både heavy og etiopisk jazz i vente, og det virker umiddelbart til, at tilgangen til at lave en ølfestival er mindre konservativ end, hvad man ellers ser.
”Når dagens sessions er overstået åbnes dørene op, og festivalen omdannes klokken 22 til en slags Fermentoren natklub med fest til den lyse morgen. Vi ønsker med Fermentoren’s Flying Circus, at favne bredt og samtidig have en fest. Det er blandt andet derfor, at vi har valgt Copenhagen Skatehal som location. Vi følte, at den lidt skæve indretning med ramper, rails og så videre ville være ideel! Og så er der et stort udendørsareal, hvilket vi uden tvivl også vil gøre god brug af”.
Der er foreløbig kun planlagt en enkelt festival, men forelagt om det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed afviser Søren ikke noget. ”Vi tester vandene denne gang men det er klart noget vi vil gøre igen hvis der er bred opbakning”.