Willemoes Jul 2015.
Det årlige julesærbryg fra Willemoes var sidste år en porter på 8% tilsat julens krydderier og lakrids, hvor kun lakridsen for alvor skinnede igennem. Jeg forventer mig ikke mirakler af denne øl, men til 15,- flasken i den lokale Fakta var den en billig mulighed for et eksperiment til kælderen. Øllen er voldsomt karboneret i en grad, at alle nuancer og smagsindtryk bliver visket ud, og her tror jeg, at der kan hentes noget, når den om et par år har tabt pusten. Måske den ikke alt for imponerende krop også vil vinde lidt i takt med, at den får lov til at stå, men det er mere en gisning.
Dark Horse – Scotty Karate.
En Scotch Ale på 9,75%, der rummer alle de træk jeg kan lide ved Scotch Ale. Brændt karamel, minimal røg, antydning af tørrede frugter og masser af alkohol. Jeg tror, at den over tiden vil den få et mere mildt udtryk, hvor især alkoholens dominans træder i baggrunden, og de tørrede frugter måske træder lidt frem. Jeg har absolut ingen erfaringer med lagrede Scotch Ales, så jeg er ret spændt på den her.
Evil Twin – Christmas Eve at a New York City Hotel Room.
Den eneste af de tre øl, jeg ikke har fået smagt endnu. Baseret på Triplealeheads anmeldelse tør jeg dog godt tro på, at den har potentiale. Hvis øllen er, som tunge øl fra Evil Twin er flest, så vil den også have noget krop at stå imod med, hvad dens 10% også antyder. Sødme, krop, kaffe og røg er ikke et dårligt. Jeg skal selv have den smagt, men mit bud er, at hvis den lever op til at være den øl jeg tror den er, så kan den udvikle sig til, at blive en gedigen olietyk oplevelse om et par år.