Fanboy? Moi? Jo, den er god nok, jeg har mit drengeværelse klistret til med plakater af Alefarm Brewing og Andreas Larsen, der står bag bryggeriet, og når jeg holder pyjamasparty med vennerne, så ligger vi altid, når lyset er blevet slukket, og diskuterer, hvilken af hans øl vi helst vil giftes med.
Årsagen til ovenstående hedder Favorite Pastime, der brød lydmuren ned som en af tidernes bedste førstesingler og siden har jeg troligt tjekket op hver gang der er kommet nyt fra Alefarm BRewing, for at se om det holder det samme hitpotentiale som Favorite Pastime. Indpakningen holder hver gang, og siden dag et har Alefarm Brewing haft bedre styr på deres storytelling end de fleste danske bryggerier med en Facebookkonto.
Alt det ovenstående gør, at jeg med små hop på stedet og glædesfyldte klap i mine svedige håndflader tog imod pakken med en flaske Funk Orchard, som posten afleverede i en diskret brun papkasse med ordene ”så var der lige sådan en satan her til dig” for så at forsætte sit prustende svederi tilbage ned af trappen.
Efter et par dage i køleskabet tog jeg flasken med ud i kvarteret, for lidt senere at ende hos Alex fra Rock on Beer, der tilfældigvis havde lidt tid til overs, og var i besiddelse af både ølglas og en samfundshjælper.
Skænket kunne jeg konkludere, at Funk Orchard med sin hazy gyldenlysgule farve og hvide skum tog sig ud som et æstetisk mesterværk, der dog ikke holdt længe, da skummet havde travlt med at forsvinde ud i det blå. Duften ledte tankerne i retning af æblecider, med gærede og frugtige noter.
I smagen bliver der tonet rent flag med citrus og surhed. Umiddelbart en behagelig og afstemt øl, men omvendt savner jeg også noget dybde i smagen, det bliver en smule endimensionelt. Den har tendenser i retning af den der kunstige citrussodavand tone, som man finder i øl humlet med meget Citra. Det ændrer dog ikke på, at Funk Orchard er mere end godkendt. Prisen og den formidable indpakning til trods, så er Funk Orchard ikke en klassisk slow drinking øl, men en sommerdagsøl, der bare skal kævles ned uden andet formål end stort velbehag og uden mange andre tanker end nydelse.
Funk Orchard er en øl, der ikke kræver det store af modtageren. Så længe den er kold, skal den nok komme ned. Havde den været kultur, havde det været folkeligt, men med et twist, der ville få enkelte til at trække skævt på skuldrene og skulende spørge, om vores kulturkroner ikke i stedet kunne gå til noget, hvor alle kan være med. Men alle kan være med her, det er det, der er så smukt. Tænk, at kunne skabe noget snævert som en Farmhouse Sour, der ikke bare er til de få, men til folket, hvis ellers folket tør.
Hatten af for Alefarm Brewing. At gøre noget så stort og godt i så lille skala, det bøjer jeg mig i støvet for.