Ghost Brewing slap i slutningen af april fem fadlagrede varianter af Black Beast løs. En øl, der tidligere er blevet anmeldt på Stovt, hvor jeg drog konklusionen ”.. Black Beast er et forrygende stykke øl, der langt hen af vejen er som skåret ud af min egen ydmyge opfattelse af, hvor øllets DNA bedst kan kombineres”. Derfor er det ikke uden forventninger, at jeg går i krig med de fadlagrede varianter.
Fire af de fem havde ligget på fade fra Stauning Whisky, og den sidste på et uspecificeret romfad. Jeg købte alle fem, men med et alkoholindhold på 11,11% virkede det som en selvmordsmission, at give sig i kast med hele håndfulden på en gang. Jeg valgte derfor de to ud, der lænede sig mest op af de ting, jeg normalt går efter, når jeg køber whisky. Derfor blev de to første flasker, der fik taget toppen henholdsvis sherry og peated edition.
Peated Edition bider fra sig allerede da næseborene bliver sendt på indledende rekognoscering. Røgen er intens og fyldig, nærmest cremet, hvis man kan tale om det i en duftoplevelse. Sherry Edition halter et stykke efter. Det er stadig røg, der er det dominerende træk, men inde under det tykke lag os ligger der en blød vinøsitet, der mere end sherry bringer tankerne i retning af en svært alkoholisk kaffelikør.
Smagsmæssigt er der også mere drøn på Peated Edition end der er på Sherry Edition, men i forhold til forskellen i duftoplevelsen, så er forskellen mindre udtalt. Røgen fylder det meste, men er langt mere rundet end den er i duften. Smagen går i retning af en virkelig intens engelsk lakrids. Det er en massiv øl, der virkelig kræver, at man vil en øl, der både er intens, tung og virkelig røget.
Røgen fylder stadig meget i Sherry Edition, men toner hurtigt ud. Lige i røven følger dog blød lakrids, med et fint balanceret alkoholpræg, der står meget klart frem, men ikke overdøver hverken lakrids eller røg. Tværtimod ligger alkoholpræget sig som en dyne under de andre indtryk, og understøtter disse på fineste vis.
Jeg synes begge de fadlagrede varianter er vellykkede, men har ingen problemer i at vælge en favorit i Peated Edition. Jeg kan lide det ekstreme i mørke øl, og her spiller det hele sammen i et kæmpe bunkeslagsmål af røg og lakrids. Sherry Edition holder sig også over karaktergennemsnittet, men er noget mere underspillet i sit udtryk. Fælles for de to, er at det er vellykkede øl, på basis af en virkelig god Imperial Stout, og jeg ser frem til at få smagt de sidste tre fadlagrede Black Beast varianter.