Growlerfænomenet er aldrig helt slået igennem i DK, men i lille skala muliggjorde princippet om at tappe fadøl på flaske, at jeg uden selv at være tilstede kunne komme til at smage den øl jeg var mest nysgerrig efter at smage på årets ølfestival. Øllen var naturligvis den fadlagrede udgave af Limfjordsporteren, der har ligget nogle måneder på fade fra Stauning Whisky.
Øllet blev leveret til mig i en flaske med patentprop. Tappet lørdag eftermiddag på ølfestivalen, og indtaget søndag aften i Odense. Derfor var jeg også lettet, da det gav et ganske anstændigt pop da patentproppen røg af. En smule af karboneringen var nok gået af, ellers også var den fadlagrede udgave mildere karboneret end flaskeudgaven. Umuligt at vide, når man ikke har smagt den frisktappet, men den gik ikke død i den time jeg tilbragte med den.
Allerede i duften er forskellen tilstede. En udtalt røg, der sender et vink i retning af den 25år gamle udgave jeg smagte i en ikke alt for fjern fortid, var det første indtryk, der meldte sig. Langt federe end den duft, der kommer fra standardudgaven, men trods ikke fadlagringen ikke overdrevent intens.
Øllet virker til at have fået mere krop af fadlagringen, eller måske er det den milde karboneringen, der får det til at virke sådan. Røgen fra duften var også tilstede i smagen, mindre spids end i standardudgaven, men som i duften, langt federe end den man finder i standardudgaven. Der var et markant chokoladepræg, og en tørhed i eftersmagen, der gjorde, at man nærmest kunne fornemme når indtrykkene forlod munden.
Alle indtrykkene var meget subtile, der var ikke rigtigt noget, der for alvor stak ud. Det undrede mig indledningsvist, men jeg nåede frem til den konklusion, at de fade, der er blevet leveret fra Stauning nok ikke mere end lige er nået over Whiskygrænsen, og derfor ikke har holdt på deres tidligere indhold i mere end tre år, og af samme grund nok heller ikke har haft den samme mængde smag at give af. Samtidigt var det vist heller ikke mange måneder, at øllet fik på fadene, så at indtrykkene fungerer i det underliggende er ikke så underligt.
Når det er sagt, så fungerede den fadlagrede Limfjordsporter forbilledligt. Det er ingen hemmelighed, at jeg er svært forelsket i originaludgaven af Limfjordsporteren, hvilket måske/måske ikke farver mit syn en smule, men den fadlagrede variant balancerer fortrinligt. Der er skruet ned for tjære og døde sømænd, og op for chokolade, sødme og krop. Resultatet er virkelig, virkelig godt, nærmest smukt. Forbilledligt rundet af et diskret fadpræg, diskret præget af fadlagringen og tonet ned i forhold til originalen. Eneste anke ved denne øl, er at der ikke er mere af den.