Pale Ale Festival 2015

Årets Pale Ale Festival løb i år af stablen i dagene fra 14-17. maj. Stovt nåede forbi både torsdag og lørdag, og havde, som det har været tilfældet de foregående år, a hell of a time. 

Hvad er det, der driver en over gennemsnittet begavet mand, med grånende tindinger og kollisionskurs mod de 40 ud i at drikke sig over promillegrænsen to dage næsten i rap, når tømmermændene med alderen er gået fra et fartbumb på vejen til en god grund til at gennemtjekke vilkårene for ens livsforsikring? Jeg bilder mig ind, at det er glæden ved at indtage en cocktail af ting, der måske ikke er så odiøse, men som hver især bibringer mig en del glæde i hverdagen. Christian 4tal, humlet øl og en hulens masse mennesker jeg kender både godt og knapt så godt er i hvert fald alle på den liste. 

Torsdag blev udlevet i baren med masser af småskubben og undskylden fra de mennesker, der forsøgte at kæmpe sig frem til at kunne bestille, der hvor vi nu engang havde valgt at placere vores stole. Dagene var som sidste år inddelt i sessions, og torsdagens var på papiret det stærkeste udspil. Jeg havde i hvert fald disse seks øl i tankerne, der skulle smages. 

Amager – That Amager Feelin’ 

Dry & Bitter – Ever Glow 

Ølsnedkeren – Fyn Er Cream 

Beerbliotek – Jester IPA 

Howling Monkey – Fritzl 

Fanø – Black Ryenoceros 

Alle kunne de noget, men best in show, og det gælder i øvrigt for hele Pale Ale Festivalen (Batch 1000 ikke medregnet) var That Amager Feelin’ fra Amager Bryghus, der igen, igen, igen understregede, at når det gælder humlede øl, så er der ingen hverken over eller ved siden af Amager Bryghus herhjemme. Jeg nåede at kaste flere poletter efter den, og lukkede da også aftenen ned med en pint af samme. 

Lørdag var lig møgvejr, og frisuren jeg så nydeligt havde sat hjemmefra blev undervejs til Christian 4tal omdannet til en retro grydeklip af vejret, der var mere end gavmild med regnen i den tid jeg befandt mig på min cykel. Det betød også fuldt hus i både telt og lokaler, hvilket betød at vores pladser de første mange timer var i ly under et halvtag, mens andre mere modige gemte sig væk i de af festivalen uddelte regnslag og under de parasoller, der burde have skærmet festivalgæsterne for solen. 

To øl skilte sig ud lørdag. Dels Batch 1000, som jeg for første gang fik smagt var fra fad. Det har været nævnt før, men kan sagtens siges højt igen. Den øl er et mesterværk. Gennemtænkt og gennemført. Og så var der Circle Jerk fra Horrible People. En 6,6% sort IPA, bitterhumlet med Chinook og dobbelt tørhumlet med Soriachi Ace. En øl som jeg efterhånden har været med til at brygge en del gange sammen med Alex Rock fra Rock On Beer, og nu altså kunne finde på hane 12 til årets festival. Brygger kan jeg ikke kalde mig, men det kræver vist ikke andet end et fuldskæg og lidt skryden, at kunne kalde sig øldesigner, så det er hermed tilføjet mit visitkort. Desværre oplevede vi den lidt halvflad, hvad vi stadig går og tænker lidt over. Et par dage før da vi testede den, var den perfekt sprød, men et eller andet er smuttet. Ingen har dog givet den under tre stjerner på Untappd, så helt ved siden af har den heller ikke været.

Tak til Christian 4tal for endnu engang at hive Pale Ales m.m. op på den piedestal, hvor de hører hjemme, det må i gerne gøre igen.