Jeg havde smil på læberne og rosende ord i tasterne, da jeg var færdig med at smage mig igennem Jyske Dollars, Still Entangled og Rustik fra Ølsnedkeren, der har det til fælles, at de alle hører til en humlede del af spektret, og alle ramte lige ind i der hvor hjertet slår, når det kommer til ølglæde. Nu har Ølsnedkeren så sendt Skovmand på markedet, en ny IPA, som jeg ikke uden en hvis forhåbning har købt og smidt i køleskabet.
Allerede inden flasken er åbnet er der dog skår i glæden, for inde i flasken flyder gær og humlerester rundt i voldsomme mængder. Det er bare mere smag vil nogen så argumentere, men mest er det nok bare sjusk og slattent håndværk.
Det skal øllens smag dog ikke dømmes på. Der er godt fræs på humlen, der efterlader en bred bitterhed på tungen, tungt tilstedeværende, uden dog at overdøve Skovmandens bløde og søde karakter. Netop det bløde gør Skovmand lige sumpet nok, jeg tænker, at den er en smule underkarboneret, hvilket giver den en let flad karakter, der dræner den for friskhed i eftersmagen og efterlader småsure gardiner i stedet. Det sender dog ikke Skovmand på katastrofekurs, men efterlader den i slipstrømmen på det førerfelt af fine, fine øl, som der blev nævnt i de første linjer. Skovmand er fin og godkendt men jeg havde håbet på mere.