torsdag den 23. april 2015

Update: De Molen/Ugly Duck-samarbejdsbryg

I starten af februar gæstede Menno fra De Molen Indslev Bryggeri for at lave et samarbejdsbryg med Ugly Duck. Resultatet blev en sort øl på omkring de 12%, hvoraf en del nu er blevet lagt på fade. Jeg forhørte mig hos Ugly Duck for at finde ud af, hvilke fade, der var blevet taget i brug. Oprindeligt var det planen at fordele en del af øllet på tre fade, men der er blevet skruet op for fadlagringen, og seks fade er blevet taget i brug.
 
Samarbejdsbrygget er blevet lagt på følgende fade:
Whisky (Bruichladdich)
Peatet Whisky (Port Charlotte)
Rødvin (El Coto de Rioja)
Bourbon (Jack Daniels)
Sherry (Pedro Ximenes)
Brandy (Maciera)
 
Det er endnu uvist, hvornår samarbejdsbrygget bliver sendt på markedet.
 
Læs om samarbejdsbrygdagen her.