onsdag den 29. april 2015

CBC 2015, rød session

Lørdag har jeg billet til rød session på årets CBC, hvilket har betydet en intens granskning af øllisterne til netop lørdag formiddag. Med udgangspunkt i Stovts afsæt i det sorte øl ville det være let at tro, at min liste til lørdag ville være spækket med tunge sorte sataner, men det ville være en klassisk rookiefejl, at kaste sig ud på så dybt vand allerede fra morgenstunden. I stedet har jeg holdt mig til de absolut mest interessante, der umiddelbart virker til at komme fra 18th Street Brewery, Cellarmaker, Omnipollo, Surly og Brekeriet.
 
Når man kigger årets lister igennem, så virker kanel til at være en ting på vej, og det er da også at finde i tre af mine valg, hvor jeg især er spændt på den sorte Ale fra Greenflash. En stribe Pale Ales af dæmpet alkoholstyrke er også på min liste, og så er jeg ret spændt på den sorte Soriachi IPA fra Alpha State, og forventer rendyrket overdrivelse i glasset når jeg skal smage Westbrooks Smoked Sour Wheat.
 
Der er 13 øl på listen, nogle når nok at forsvinde, andre viger nok pladsen når logikken må vige for virkeligheden. Indtil det sker, er nedenstående min plan for lørdag.
 
18th Street Brewery
Imperial Blud - Russian Imperial Stout with Cinnamon and Coffee 11%
 
3 Floyd's Brewing Company
Space Station Middle Finger – APA 6,4%
 
Alpha State
Sorachi Black IPA -IPA 6%
 
B. Nektar Meadery
The Dude's Rug - Chai Cider with Cardamom, Clove, Vanilla, Ginger, Cinnamon and Black Tea 5.5%
 
Baird Brewing Company
Temple Garden Yuzu Ale - Fruited Ale 6%
 
Brekeriet
Danskdjævlar - Wild Stout 8.5%
 
Cellarmaker Brewing Company
Imperial Coffee and Cigarettes -Lightly Smoked Imperial Coffee Porter 10,4%
 
Green Flash Brewing Company
Black Tiger - Black Ale with Serrano Pepper, Cinnamon, and Cocoa Nibs 8.8%
Mosaic Session IPA - Session IPA 4,5%
 
Omnipollo
Noa Pecan Mud Cake Stout Stout 11%
 
Surly Brewing Company
Smoke Oak aged Smoked Baltic Porter 9%
 
Way Beer
Cider IPA - Way Cider IPA with 45% apples and 55% malt 6.7%
 
Westbrook Brewing
Lichtenhainer Weisse - Smoked Sour Wheat 4%