Type: Lakridsstout
Bryggeri: Ørbæk Bryggeri
Alkohol: 7,7%
Beskrivelse: Jeg tror tanken er, at etiketten skal virke classy, men indtil jeg spottede butterflyen troede jeg, at det stribede udtryk var et forsøg på at give flasken et sådan lidt fængsels-badass look, der egentlig ville gå meget godt i den stribe af meget u-ørbæksk udseende serie af øl, som den her lakridsstout udspringer fra.
Indledningsvis er der lidt røg i duften, hvor også lakridsen er at finde, hvis man venter lidt. Øllet er ubehageligt surt i en grad, at jeg mistænker, at dette kunne være en tålakridsstout. I takt med at temperaturen øges, virker øllet mere og mere utilnærmeligt. Første tår var okay, og overraskelsen over at stå med en supermarkedsøl med en god krop satte den indledende øloplevelse i et positivt skær, men så valgte virkeligheden at sætte ind.Lakridsen fylder alt for meget, og ikke som en lækker, tyk fylde, men mere som et altdominerende og uigennemtrængeligt muddertæppe af harskhed, som det er svært at vade igennem.
Selv som deleøl nåede vi ikke til bunds i flasken, det kan så lige op med de par kroner jeg sparede ved at købe den på tilbud. Og når nu øllen i fængselshabitten viste sig ikke at være en tilfredsstillende øloplevelse, så vil jeg vælge at glæde mig over, at have lært at den her her øl behøver jeg ikke købe igen.

Indkøbt: Kvickly (50cl, 20,-)
Karakter: 6