onsdag den 21. januar 2015

Anmeldelse: Three Floyds, Yum Yum

Engang imellem ville det være rart, hvis livet var lige så let og ukompliceret, som den øl man sidder med.. Og lige så let at klemme ned! Sådan er det i hvert fald med den nudelnavngivne Yum Yum fra Three Floyds. Hvis Yum Yum var livet, så var hver dag en skyfri junidag med en sval brise og en plads i solen. Let at leve med, svært at blive træt af.
 
Denne APA er skruet sammen af en let mundfylde og en fin maltprofil, hvor en minimal sødme, lige får lov til at stikke næsen frem. Den herlighed bliver toppet op med en stak humle, der blander ananas og fyrretræ på en fandens fornem måde.
 
Det er første gang jeg får øl fra Three Floyds, hvor øllet lever op til hypen. Ikke, at jeg ikke tror, at Three Floyds ikke kan lave øl, men de par stykker jeg har fået, har alle lidt under, at humlet øl er en friskvare, der ikke har godt af den tid det tager at skifte kontinent. Yum Yum rammer dog mine smagsløg lige i røven John Faxe-Style.
 
PS: Yum Yum blev af Paste Magazine kåret som årets niendebedste ølnyhed som det kan ses på denne liste.