Man skal være godt tørstig, godt nysgerrig, godt ved muffen eller bare godt dum, hvis man giver 140,- for en flaske øl. Alternativt, så svømmer hylderne i juleøl, så det virker mere fornuftigt, at bruge dagens ølindkøbspulje på et enkelt overdådigt ølindkøb. Sandheden findes et sted mellem nysgerrigheden og det sidste argument.
Invasion IPA er en øl af den slags, der skiller sig ud på hylden. 70cl, champagneprop, etiketten printet direkte på flasken, og det i stærke farver, der får det påprintede ansigt til at lyse endnu mere op blandt det, der i denne sammenhæng i samlet flok kan reduceres til en grå masse af ”de andre etiketter”. Det er selvfølgelig også denne lækkerhedsværdi, der gør at vi forbrugere og ølinteressenter gider betale den slags summer for en øl. Havde størrelsen nu været skaleret ned til en standardflaske på 33cl og etiketten været en standardetiket, så skulle der mere end et almindeligt handelstalent til at slynge flaskerne over disken til de cirka 70,- prisen så ville være.
Prisen til trods føler jeg mig alligevel ikke økonomisk røvrendt. Invasion IPA er et lækkert glas øl. Og det koster da sikkert også et par kroner ekstra, at lave sådan en Brett IPA og hente den hjem fra Alaska, hvor den er blevet til i samarbejde med Anchorage Brewing Company. Og så er der igen lige det med indpakningen.
Der er dømt sommerøl når først Invasion IPA er i glasset. Masser af grape serveret i en let og forfriskende indpakning, der langt fra er mærket af de 8% øllet holder. Eftersmagen er lang og mundfylde er der masser af. Det er let, det er surt, det er ukompliceret og havde jeg ikke vidst det, så havde jeg ikke tænkt over at dette skulle være noget særligt, bare godt.
Det sidste ord tilfalder igen indpakningen. Invasion IPA blev forholdsvis hurtigt flad og kedelig, så hvis ikke Mikkeller har tænkt sig at ændre flaskestørrelsen, så sørg i det mindste for at være et par stykker om at dele den.