Jeg har af flere omgange været tæt på, at udråbe Weird Beard som verdens bedste bryggeri. Deres sorte IPA er sublim, og deres Milk Stout noget af det bedste øl jeg kan mindes, at have smagt. Så fulgte en inficeret flaske, og for et par aftener siden kom der så yderligere to varianter på bordet, der enten kunne understøtte eller undergrave min idé om, at Weird Beard er det bedste, der er sket siden skiveskåret brød blev opfundet. Svaret er ”njaaah”.
Bedømt udelukkende på Heaven and Hell Batch 4, så havde svaret været et rungende nej. Bag navnet gemmer sig en Double IPA, fadlagret på Bourbonfade. Hvordan udgangspunktet har været står hen i det uvisse, men sikkert fandens bitter. Duften er virkelig atypisk. Indelukket og en smule røget, men mest af alt dufter den som en blanding af skobutik og vådt læder. Smagen rummer ikke det store fadpræg, men er mest af alt bare bitter uden de store forsonende elementer, med en diskret syrlig eftersmag, der bidrager til indtrykket af en øl, der er alt andet end sammenhængende.
Det står bedre til med Weird Beards Something, Someting Dark Side, der er en sort IPA af imperiestyrke. I forhold til flaskens indhold, så er duften skruet ned til et diskret minimum, der er en stilfærdig blanding af humle og ristede noter. Smagen er igen præget af en syrlig eftersmag, der heldigvis toner ud undervejs. Bitterheden er fornuftigt afstemt med de ristede noter, men den syrlige eftersmag efterlader indtrykket af en uhomogen øl.
Verdens bedste bryggeri? Ikke efter de her to udfald! Men der er mere bevismateriale i skabet, og måske deriblandt flere beviser på, at mit oprindelige indtryk af Weird Beard ikke er helt ude i skoven og skide.