”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling om at samle alle julekrydderier i hele verden. ” Således starter juleevangeliet, og vi ved hvordan det forsætter. Julekrydderierne pumpes i hvert et julebryg, der finder vej til bryggeriernes kogekar, øllet flaskes og frigives i starten af november, uden skyggen af frelse at finde, og folk må døddrukne overnatte i krybber fordi der ikke er plads i detentionen. Ni måneder senere bryder en syndflod af jomfrufødsler løs, fordi ”jeg sværger skat, der skete ikke noget til den julefrokost”. Åh ja, det er julefrokost og juleølssæson, og dermed amatørernes aften, hver weekend indtil julefreden endelig sænker sig over samfundet om et par ugers tid.
Juleøl er alletiders undskyldning for at drikke et par øl, kalde det et tema og fedte et par ord om emnet ned på et stykke papir. Hver en avis kårer årets bedste juleøl, og de fleste ølbloggere peaker rent indeksmæssigt på denne tid af året, når det gælder indtagelse af halvstærke øl med tilsat glöggmix og andre julekrydderier. Det hører sig til, og sådan har det også været på Stovt de sidste par år, men ikke i år.
Jeg kan simpelthen ikke hidse mig op til at tage turen ned igennem endnu en række af søde øl tilsat kanel, koriander og kardemomme, revet appelsinskal, rensdyr og ribbenssteg, hvor mantraet synes at være: dufter det af jul, så smid det i øllet. Jeg klarer ikke endnu en stak juleøl brygget efter belgisk forbillede, der mest af alt smager som karamelvand dopet med sødetabletter, og jeg gider ganske enkelt ikke flere guldøl i forklædning, der kun kan retfærdiggøres ved at være stærkere end pilsnerne, så du hurtigere mister evnen til at opfatte, hvor grimt de egentligt smager.
Helt så endimensionelt er juleølsudbuddet gudskelov heller ikke. Både Ugly Duck, Amager Bryghus og Beer Heer har lavet gode jule-IPA’er, der vel egentlig kun har den brist, at de ikke helt passer til den mad, der serveres i tiden op til, at klokken slår juleaften.
Og!
Noget rigtigt er der nok alligevel i, at søde øl og julemad passer godt sammen, for i skrivende stund står ølvalget til årets juleand her på matriklen mellem en 337 (mørk Old Ale) fra Bøgedal og Wee Heavy (Scotch Ale) fra Alesmith, der begge må formodes, ikke at falde ud til den sure side. Så kan man så spørge, hvorfor, når nu disse øl er på shortlisten over årets juleandsølkandidater, at ikke en øl som Herslev Bryghus Stjernebryg ikke kan bruges. Svaret er det simple, at Danmarks bedste juleøl ikke kan erhverves uden for beverdingerne har i byen, efter at Irma pakkede deres grej sammen og forlod byen.
Om et par uger er det overstået. De der ikke har fået nok, kan erhverve juleølsresterne billigt fra tredje juledag, i de butikker, der ikke er skruppelløse nok til at lade det resterende juleølslager stå til næste jul. Vi andre syndere kan så begynde at overveje, hvilken øl, der passer til nytårsaftenmenuen.