Stovt har haft et gennemgående tyskertema gennem de sidste par måneder, og nu er det blevet poesibogens tur til at blive tyskificificeret. Dagens bidragsyder er Mareike Hasenbeck, som står bag bloggen Feiner Hopfen, der har vist sig som en fantastisk kilde til at blive klogere på den tyske Craft-Bier scene. Efter at have stresstestet resterne af mit skoletysk, er det hermed en fornøjelse at stille om.
Hvad er din yndlingsøl?
Findes ikke. Mangfoldigheden indenfor Craft-Bier er for stor til at jeg vil forpligte mig til en enkelt øl. Der er så mange spændende øl, som skaber en rendyrket kulinarisk oplevelse. Tolv gange om året vælger jeg på min blog en månedens øl, som er min favoritøl i de cirka fire uger en måned tager. Lige for tiden er mine favoritter ”Backbone Splitter” fra Hanscraft, ”Shipa” fra Kreativbrauerei Kehrwieder og ”Mosaic Single Hop” fra Mikkeller.
Hvad er din yndlingsøltype?
Jeg er virkelig en livsnyder, og humle er for mig et brændstof for sanserne – så det er klart India Pale Ale. Jeg elsker de forskellige nuancer af den grønne trylleplante med alle deres frugtagtige smagsindtryk. Og så kan jeg virkelig godt lide bittert øl.
Hvor køber du dine øl?
I München findes der nogle virkeligt velassorterede butikker som Biervana, Getränken Oase og Liebick Getränke. Det er sjovest, at købe ind der, hvor jeg kan prøvesmage øllene. Udenlandske øl som jeg ikke kan få hos mine sædvanlige indkøbssteder køber jeg online hos Bier-Deluxe, Bierpost eller Bierzwerg.
Hvad er din største øloplevelse?
En formativ oplevelse var helt sikker min første Craft-Bier, en californisk IPA. Jeg lukkede øjnene, jorden holdt op med at rotere og et kort øjeblik holdt tiden op med at gå. Det var helt sikkert det, der gjorde mig til ølfeinschmecker. Men lige så vigtigt har det været for mig, at eksperimentere med hjemmebryg. Det er så spændende at brygge, at nysgerrigheden efter at smage det endelig resultat sender kuldegysninger ned af ryggen på mig.
Hvad gør øl så fantastisk?
Craft-Bier er kævlerne på kommunikationens store bål. Det skaber venskaber og giver materiale til at filosofere hele natten. Udover at være interessant med råmaterialer og typologi, men bedst er det at det aldrig bliver kedeligt med nye smagsindtryk og aromaer, der kan overraske ganen.