Øl fra Brewbaker ser hjemmegjorte ud, lige fra første gang med kaster sine øjne på dem. Etiketterne på flaskerne var ikke placeret i samme højde, og de fleste Classic Stout på hylden havde krøllede etiketter, inklusiv den jeg tog med hjem over grænsen. Jeg købte to flasker fra bryggeriet i Craft Beer Store. Udover Stouten blev det også til en Bellevue Pilsner. Grundet mine massive indkøb på turen kom jeg til at pilsneren to gange, men det gjorde ingenting, for den var virkelig god. Blødt karboneret, næsten cremet, og med en god bitterhed, der gik over i det syrlige. Stouten var i den helt anden grøft, for den var inficeret i stor stil, og smagte ganske gudsjammerligt. Bag al elendigheden kunne man fornemme, at den til hverdag er en pænt ristet størrelse, men på dagen var det et par spildte €€€ og en plads i bilen, der kunne have tilhørt en bedre øl.