Der er noget over flaskerne fra The Kernel, der er så gennemført stilrent og lækkert, at smagen af øllet under kapslen næsten spiller andenviolin i forhold til den samlede oplevelse. ”Please drink fresh” står der på bagsiden af etiketten, og en selvsikker mindste holdbarhedsdato på kun fire måneder fra flaskningsdagen vidner om, at bryggeriet mener det. Det er keep it simple stupid ophøjet til et klasseeksempel på, hvor lidt der skal til, hvis man rammer rigtigt første gang.
Øllet ligner på sin vej fra flasken over i glasset mest af alt for tyndt blandet brunt saftevand, men landet i glasset indtog det formen af en indbydende mørkebrun masse, kronet med et ganske nydeligt hvidt skum. Duften er tung og indeklemt humle, der ikke virker synderligt frisk, men smagen river op i den forestilling aromaen har sat i scene, og serverer sig selv skarpt ristet, blødt sød og lækkert bitter. Der mangler krop, men nej, der mangler jo netop ikke krop, for det her er en IPA, og ikke en humlet Stout-variant af den type jeg normalt kaster mig over. Efter at have sat mig selv ud over den detalje, så åbenbarer The Kernels sorte IPA sig som en indbydende åbenbaring, af den slags man snildt kan drikke flere af uden at blive træt i smagsløgene.
