Guderne skal vide, at det ikke har været alt af det øl jeg har slæbt med hjem fra mit tyske sommereksil, der har været lige spændende. Karamelmalt i overflod, og sødme synes langt hen af vejen, at være et gennemgående tema hos de nyere tyske mikrobryggerier.
Hopfenstopfer fik jeg anbefalet i Bierland. Etiketterne ligner mest af al et uheld i Photoshop, men øllet skulle ikke fejle noget. En påstand jeg var meget tæt på, at kaste mig i bilen og køre de tre timer til Hamburg for at modargumentere, da jeg havde smagt bryggeriets Citra Ale. Citra Ale smager så meget af de syntetiske citronvand, man kan finde for en trekrone i supermarkedernes udvalg af billige sodabobler, at det var svært ikke at trække på smilebåndet. Let maltsød og en smule mere sur, men ellers en spot on citronvandsklon. De er tossede de tyskere hørte jeg mig selv mumle, da den var drukket.
Forventningerne til de sidste tre øl fra bryggeriet var derfor heller ikke høje, da de blev fisket ud af køleskabet. De lave forventninger fik endda endnu et hak, da Comet IPA viste sig, at være et skumhelvede af den anden verden. Skummet nægtede ganske enkelt at dø. Da øllet efter et par minutter antog en form, hvor det trods alt var til at drikke, var det en indbydende lys farve og lækker duft, der tog imod. Bitterheden i øllet dækkede bredt, der var en smule sødme at spore, men selvom der var brugt karamelmalt, så mener jeg at kunne huske, at netop Comet også har en del sødme i sin karakteristiske smag, der primært smager som en syntetisk blanding af fyrrenåle og lime. En blanding, der smager langt bedre end den lyder. Comet IPA døde en smule til sidst, nok grundet det indledende skumhelvede, men efterlod indtrykket af en øl med sit eget særpræg, der var god på sin egen særegne måde.
Hopfenstopfers Incredible Pale var endnu et skumhelvede, men afstemt kraftfuld og fyldigt bitter, var den let at gå grådig til. Rent visuelt var det svært ikke at lade sig begejstre af den orange farve i glasset. Eftersmagen var vedvarende, og mundfylden massiv. Skumsjusket gjorde den en smule flad, men jeg kunne forestille mig, at den ville være one hell of a stor fad.
Normalt slår jeg korsets tegn, når øl hedder noget med rødt. Hopfenstopfers Dark Red Temptation brød dog denne uvane ned. En rund og behagelig øl, antydningsvis spids, som var den krydret med peber. Grundlæggende sød, men med kraft nok fra humlen til, at det ikke kammer over. Overraskende god, og en af de bedste øl fra min tyske mikrobrygjagt. Man mærker ikke meget til de 9%, øllen er på ingen måde tung, men virkelig let drikkelig.
Kan man se bort fra etiketterne, og indrømmet, det kan være svært. Så er Hopfenstopfer klart et af de bedste bryggerier jeg stødte på under mit besøg i Hamburg. Værd at opsøge, og værd at gå en omvej for.