Type: Scotch Ale
Alkohol: 9,5%
Beskrivelse: Jeg har haft denne flaske stående, siden jeg sidste efterår gæstede Voldby Købmandsgaard, og købte mig fattig i et udvalg af øl. Scotch Ale er en stilart som jeg langsomt, men ganske sikkert er ved at forelske mig hovedkulds i. Langsomt, fordi det er forholdsvis begrænset, hvor stort et udvalg af dem, der er tilgængelige. Sikkert, fordi det langt de fleste gange er pissegodt. Således også med Last Kiss.
Last Kiss ligner på sin vej ud af flasken mest af alt en fortyndet Brown Ale. De få bobler, der bryder overfladen er det mest ambitionsforladte jeg er stødt på siden Johnny Madsens stylist, og således præsenteret i glasset kunne Last Kiss kun overraske positivt i forhold til sin visuelle appearance.
Når man ser ud som mig, så er det rart at vide, at noget der ser så kedeligt ud, i den grad kan rumme så meget, for Last Kiss er så meget mere end et tantekys som godnat fra en skuffende første date, det er et snav af dimensioner før man går i krig, og med sine 9,5% fordelt ud i cirka 70cl kræver det også et dumdristigt krigerhjerte, at overbevise sig selv om at det giver god mening at tømme flasken som et enmandsprojekt.
Modsat sit ydre, så rummer Last Kiss masser af fylde i smagen. Øllet er lækkert rundet, tankerne går først i retning af fadpræg, men det er nok snarere tilstedeværelsen af vanilje, der snyder mig. Sødmen er afstemt, og der er røg nok til at de karamelliserede indspark ikke forvandler øloplevelsen til det rene farinvand. Eftersmagen er kontant tilstedeværende uden egentlig at være andet end smagen kogt ned til et koncentrat, og tyndet op til at være en spag efterdønning af denne fantastiske øl.
Mere er der ikke i det. Jeg er begejstret for Last Kiss og anbefaler uden at blinke med øjnene.
Indkøbt: Voldby Købmandsgaard (65cl, 92,-)
Beskrivelse: Jeg har haft denne flaske stående, siden jeg sidste efterår gæstede Voldby Købmandsgaard, og købte mig fattig i et udvalg af øl. Scotch Ale er en stilart som jeg langsomt, men ganske sikkert er ved at forelske mig hovedkulds i. Langsomt, fordi det er forholdsvis begrænset, hvor stort et udvalg af dem, der er tilgængelige. Sikkert, fordi det langt de fleste gange er pissegodt. Således også med Last Kiss.
Last Kiss ligner på sin vej ud af flasken mest af alt en fortyndet Brown Ale. De få bobler, der bryder overfladen er det mest ambitionsforladte jeg er stødt på siden Johnny Madsens stylist, og således præsenteret i glasset kunne Last Kiss kun overraske positivt i forhold til sin visuelle appearance.
Når man ser ud som mig, så er det rart at vide, at noget der ser så kedeligt ud, i den grad kan rumme så meget, for Last Kiss er så meget mere end et tantekys som godnat fra en skuffende første date, det er et snav af dimensioner før man går i krig, og med sine 9,5% fordelt ud i cirka 70cl kræver det også et dumdristigt krigerhjerte, at overbevise sig selv om at det giver god mening at tømme flasken som et enmandsprojekt.
Modsat sit ydre, så rummer Last Kiss masser af fylde i smagen. Øllet er lækkert rundet, tankerne går først i retning af fadpræg, men det er nok snarere tilstedeværelsen af vanilje, der snyder mig. Sødmen er afstemt, og der er røg nok til at de karamelliserede indspark ikke forvandler øloplevelsen til det rene farinvand. Eftersmagen er kontant tilstedeværende uden egentlig at være andet end smagen kogt ned til et koncentrat, og tyndet op til at være en spag efterdønning af denne fantastiske øl.
Mere er der ikke i det. Jeg er begejstret for Last Kiss og anbefaler uden at blinke med øjnene.
Indkøbt: Voldby Købmandsgaard (65cl, 92,-)
Karakter: 10