Bierland blev tredje ølbutik jeg besøgte i Hamburg. Umiddelbart ligger den ikke så forbandet centralt, men U-Bahnstation Wandsbeker Chause er ikke meget mere end en håndfuld stop fra hovedbanegården. Ankommet der, er det bare at vælge den trappeopgang, der hedder Seumestrasse og som ved et trylleslag står man nu ti meter fra Bierland.
Da jeg ankom til butikken fortrød jeg lidt, at jeg havde taget turen fra hotellet og derud. Det til trods for, at fra jeg forlod hotelværelset og til jeg stod foran butikken, var der maksimalt gået ti minutter. Udefra set ligner Bierland en lille undseelig kiosk med lotto, smøger og en hel del øl, men da jeg trådte ind i butikken skulle damen bag disken vise sig at være en ølkapacitet med både kendskab, holdninger og en stor imødekommenhed, der gjorde min minimale rejse retfærdighed.
Mit skoletysk er som en forulykket bil, der har fået lov til at stå og ruste i tyve år. Den kan stadig køre når motoren bliver varm, men det er med ratslør, halvflade dæk og en knastør oliepind, at det går derudaf. Således fik jeg forklaret hende mit ærinde, at jeg var en vildfaren dansker, der havde kæmpet mig vej til hendes butik og nu gerne ville bruge nogle af mine hårdt tjente Euro på at tømme hendes hylder. Afslutningsvis fik jeg undskyldt for mit tyske, og fik et ”tuts nichts, mein Englisch ist scheisse” tilbage, hvilket afgjorde at samtalen forsatte på tysk.
Tro mod mit ærinde spurgte jeg ind til udbuddet af øl fra de nyere tyske mikrobryggerier, og blev præsenteret for et par enkelte flasker på en hylde, og et enkelt samarbejdsbryg mellem Ale-Mania og et italiensk bryggeri, hvis navn jeg efterlod i det tyske. Forklaringen på det pauvre udvalg fulgte dog hurtigt. Esther Isaak (som jeg har googlet mig frem til at indehaveren hed) mener ganske enkelt ikke, at de fleste af bryggerierne er pengene værd. De fleste var ganske simpelt for søde, andre havde storkapitalen i ryggen, noget der under turen rundt i resten af sortimentet skulle vise sig at være lidt af en kæphest for Frau Isaak.
Der var dog rosende ord til Hopfenstopfer, Ale-Mania og Kehrwieder Kreativbrauerei.
Forsigtigt gættet dækker butikkens udvalg over 150-200 forskellige øl. Der var enkelte udenlandske bud på hylderne, med Helmuth fra Ugly Duck/Beer Heer som det eneste danske indslag. Jeg købte en pilsner fra Åbro Bryggeri, og Dark Truth Stout, en Imperial Stout fra Boulevard Brewing Company.
Jeg fik på egen foranledning valgt otte øl ned fra hylderne, og bad efterfølgende om hjælp til at finde nogle varianter jeg ikke selv kunne finde på at tage med. Det blev til yderligere to håndfulde øl fordelt Alt-Bier, Zwickel, hvedeøl og pilsner, og alle sammen fra lidt ældre tyske bryggerier.
Bierland blev den mest personlige øloplevelse jeg havde i Hamburg, og selvom udvalget måske ikke helt var det jeg kom efter, så var betjening ganske enkelt en fryd, og udløser en klar anbefaling om, at man tager en tur ud forbi Seumestrasse, hvis man er i Hamburg. Jeg følte mig velkommen, som jeg sjældent har følt mig velkommen før, og der var slet ikke ingen tvivl om, at den samtale vi førte hen over den halve time jeg opholdt mig i butikken, var et udtryk for en gensidig nysgerrighed efter at blive klogere på hinandens ølkultur.
Bierland
Seumestrasse 10
22089 Hamburg
Hjemmeside