Udover den klassiske patentprop, er det kun en fasttapet post-it note, der indikerer, hvad der er i flasken foran mig. På den hjemmelavede etiket står der 3413, der var en Imperial Stout fra det hedengangne Bröckhouse, der har stået i mit skab det seneste år, men som sandsynligvis er brygget omkring 2008/2009.
Bröckhouse blev jeg aldrig gode venner med i deres levetid, men efter at have fundet en beskrivelse af øllen på Ratebeer, tillader jeg mig alligevel at skrue forventningerne en smule op.
“Based on Brøckhouse EPIC Stout which has been aged for a year. The beer was then enriched with a mixture of muscovado, cassonade sugar and raisin syrup, which has increased the alcohol percent from 10% to 13%. Finally it’s "dry hopped" with generous amounts of Simcoe hops, toasted oak chips and coffee beans.”
Mine forventninger er velbegrundede. Indholdet af flasken er svært olieret, carboneringen så godt som væk og op af glasset står intense indtryk af alkohol, brun sukker og vanilje. Allerede før jeg har smagt kan jeg fornemme, at 3413 kommer til at være en mættet oplevelse.
Alkoholsmagen er gennemtrængende, og indtrykket af glassets indhold går mere i retning af likør end øl. Hvad end mængde humle, der måtte have været i, så er dens indvirkning på smagen long gone. Alkoholen, en ristet bitterhed og kaffe dominerer i smagen, men de er pakket så godt ind i den fuldfede øl, at alt forbliver i balance.
Oplevelsen er i mine øjne fantastisk, men som med så mange andre vellykkede lagringer, så dryppes der malurt i bægeret, når man ved, at det ikke bliver en oplevelse, der kan gentages. Lagret øl kan falde ud til begge sider, denne går dog direkte ind på pluskontoen.
